Hvad er fleksibelt elforbrug?

Fleksibelt elforbrug betyder basalt set, at vi bruger strømmen, når den er der eller ikke bruger den, når den ikke er der. Det vil sige, at forbruget tilpasser sig produktionen.

Hvad er fleksibelt forbrug?

I fremtiden vil der opstå behov for, at forbrugerne hjælper med at balancere elsystemet ved at forbruge, når det er smart. Det er smart at forbruge, når produktionen er høj – og smart ikke at forbruge, når produktionen er lav.

Inden 2030 skal det danske elsystem være omstillet til 100 % strøm fra vedvarende energikilder. De vedvarende elektricitetskilder i Danmark er primært vind og sol. Det betyder, at vi vil kunne producere elektricitet, når vejret tillader det – muligheden for at skrue op og ned for produktionen, forsvinder altså i takt med, at vi integrerer mere grøn strøm i elsystemet.

Derfor er der behov for løsninger, som kan afhjælpe et presset system, når elproduktionen ikke er ligeså stor som forbruget. Da strøm ikke kan lagres på profitabel vis med den nuværende teknologi, er der behov for, at forbrugssiden bliver fleksibel. Det betyder, at elforbrugere flytter det forbrug, der er mindre vigtigt på et givent tidspunkt, til de perioder, hvor der er større produktion af strøm – disse tider falder også sammen med de tidspunkter, hvor strømmen forventes at være billigst og mest miljømæssigt bæredygtig. Det betyder også, at den fleksible forbruger kan undlade at forbruge på tidspunkter, hvor produktionen er lav og prisen derfor forventes at være høj. Fleksible forbrugere sparer på den måde på elregningen og bidrager i samme åndedrag til den grønne omstilling.

 

Timeafregning er en forudsætning

Indføring af flex- eller timeafregning i hele Danmark er første skridt til at muliggøre forbrugsfleksibiliteten, fordi flexafregningen muliggør at forbrugerne kan reagere på priserne i elmarkedet. Det betyder, at man som forbruger nu skal til at være bevidst om, hvornår man bruger strøm og ikke bare, hvor meget man bruger.

Energinet arbejder i forskellige pilotprojekter sammen med både forbrugere og aktører på tværs af hele værdikæden for at sikre, at elmarkedet er rammesat, så det imødekommer denne forandring i elsystemet. Det handler grundlæggende om, at skabe forudsætninger for, at løsninger som fleksibelt forbrug kan lade sig gøre og betale sig. Samtidig kan nye aktører teste produkter og forretningsmodeller, så forbrugsfleksibilitet ikke kun bliver muligt, men også overskueligt. Læs mere under Pilot- og markedsprojekter og Energinet og forbrugsfleksibilitet.

 

Hvad betyder det for forbrugerne?

Denne udvikling ses i dag blandt større forbrugere. Dette fordi større forbrugere har en større forbrugskapacitet og dermed har mere at vinde pt. Det forventes dog, at denne udvikling vil ske helt ned på husstandsniveau over tid. En almindelig husstand har imidlertid typisk ikke en forbrugskapacitet, som er stor nok til at byde ind på markedet alene. Der er i den forbindelse en række projekter, som arbejder med at implementere en aggregatorrolle i markedet, der kan pulje mindre forbrugsenheder og sælge og håndtere disse som aggregerede porteføljer. Læs mere om, hvad en aggregator er her.

Dertil kommer de teknologiudviklere, som vil udbyde services eller teknologier, som kan sikre, at forbrugsfleksibilitet ikke går ud over tid og komfort, men bliver en nem måde at bidrage til den grønne omstilling.

 

Implicit og eksplicit forbrugsfleksibilitet

Den forbrugsfleksibilitet, som sælges direkte i markederne, kaldes eksplicit forbrug. Det er blandt andet det forbrug, som vi kan følge og prognosticere ud fra arbejdet med at opretholde balancen i elsystemet.  

Implicit forbrugsfleksibilitet belønnes som eksplicit forbrug med besparelser på elregningen, men den eksplicitte forbrugsfleksibilitet belønnes også via handel med fleksibilitetsydelser på elmarkederne.

 

Kan man sælge sit elforbrug?!

Ja! Man kan i sin essens tale om at sælge timingen af sit elforbrug.

Man har grundlæggende to muligheder for at være fleksibel i sit forbrug:

1.       Man kan bruge strømmen smart; det vil sige bruge strøm, når der er meget af den, og spare på den, når der er knap så meget. Det er det, der for elsystemet vil være implicit forbrugsfleksibilitet.

2.       Man kan sælge fleksibilitetsydelser, så man kan hjælpe systemet, når det er kommet i ubalance. Det gøres ved at sælge sin evne til enten at øge eller sænke sit forbrug eller produktion i en given periode mod betaling. Det er en af mekanismerne i balanceringen af elsystemet og det, der kaldes eksplicit forbrugsfleksibilitet.

Traditionelt har man kunne skrue op og ned for produktionen, for at holde balancen, men i en fremtid med strøm fra 100 % vedvarende kilder, er produktionen afhængig af vejret. Derfor bliver det nødvendigt at kunne ”skrue” på forbrugssiden. Det skal forbrugerne naturligvis kunne profitere på, ganske som produktionssiden.

Sælger man sin evne til at regulere sit forbrug i balancemarkedet, kan man blive aktiveret i det omfang, man har budt ind, i det givne tidsrum – uanset om der er tale om, at man skal øge eller sænke sit forbrug. Det handler om at bruge produktion eller forbrug med henblik på at justere, hvor meget strøm, der er i elsystemet – for der er strøm nok, hvis vi bruger den rigtigt.

Dermed sparer forbrugeren på sin elregning, bidrager til muliggørelsen af den grønne omstilling samt mindsker sit eget CO2 aftryk og tjener på at sælge timingen af sit elforbrug.