Hvor kommer strømmen fra | Energinet Gå til hovedindhold
Strøm produceres fra vidt forskellige kilder og sammensætningen kan opgøres på flere måder
  • Nettomodellen

    Der har igennem tiden været anvendt en del metoder til at indregne import og eksport af strøm. 

    I Energinet anvendes primært nettometoden. Her anvendes først og fremmest danskproduceret el til at dække dansk forbrug. Er der samtidig import og eksport af strøm, vil elektriciteten først og fremmest blot være i transit, og beregningsmæssigt importerer og eksporterer vi kun den mængde strøm der er absolut nødvendig. Vi eksporterer kun når vi producerer mere end vi forbruger, og vi importerer kun når vi producerer mindre end vi forbruger.

    Nettomodellen svarer til årsbalancen, dog regnes her time for time.

    Nettomodellen er velegnet til at følge op på de nationale mål for den grønne omstilling, og vores evne til lokalt at indpasse den grønne energi. Derfor anvendes nettomodellen i den samlede danske miljødeklaration af strøm, der omtales senere på siden.

    Opgørelsesmetoder

  • Bruttomodellen (badekarsmodellen)

    I denne metode betragtes import på lige fod med produktion, og eksport på lige fod med forbrug. Der er ingen forfordeling af dansk produktion til dansk forbrug. Modellen er fysisk mere korrekt end nettomodellen, og er langt mere anvendelig til en samlet regional/europæisk opgørelse. Derfor vil Energinet anvende bruttomodellen, når der regnes separate tal for henholdsvis Vestdanmark (DK1) og Østdanmark (DK2). 

    Hvor strømmen kommer fra afhænger således delvist af hvordan det gøres op. I opgørelsen efter årsbalancen kan vi hævde, at godt 50 % af strømmen kommer fra vores vindmøller og solceller, og at 16 % importeres. Det kræver dog at vi betragter de omkringliggende lande som store batterier, der gemmer strømmen for os, når vi producerer mere end vi kan bruge.

    I nettomodellen tages der højde for balancen time for time, hvilket betyder at en del af vores produktion eksporteres til udlandet i de timer, hvor vi producerer for meget, og omvendt må vi importere i de timer, hvor vi producerer for lidt. I nettomodellen falder andelen af el produceret på vindmøller og solceller i Danmark til godt 46 %, og importen stiger til 22 %.

    I bruttomodellen blandes al produktion og import, og pga. den store nettoimport falder den danske produktion fra vindmøller og solceller til kun at dække 38 % af forbruget.

    Udveksling med nabolandende har således i praksis meget stor betydning for den el, vi hiver ud af stikkontakten, og derfor har det også stor betydning hvordan strømmen produceres i de lande, vi importerer fra, dvs. Tyskland, Norge, Sverige og senest også Holland.

    Opgørelsesmetoder

  • Miljødeklarationen (den fysiske deklaration)

    Energinet laver hvert år en beregning og dermed et estimat over, hvor strømmen fysisk kommer fra, og hvordan den produceres. Det er Energinets miljødeklaration.

    Miljødeklarationen viser, hvordan både en dansk kWh er produceret, og hvordan en importeret kWh er produceret. Miljødeklarationen beregner time for time, hvordan en kWh leveret til stikkontakten er sammensat, og hvor meget CO2 der er udledt ved produktionen. 

    Selvom Danmark eksporter en del af sin vindmøllestrøm, kommer der også grøn strøm retur. Særligt i form af norsk og svensk vandkraft, men i stigende grad også el produceret på vindmøller og solceller fra Tyskland.  Vi importerer også en andel af atomkraft, særligt fra Sverige.

    Samlet set betyder det at den danske opgørelse af hvor strømmen kommer fra, er et miks af udenlandsk og indenlandsk produktion.

    Du kan læse mere i miljødeklarationen her

     

    Hvor kommer strømmen fra

    Grafik: Lagkagediagrammet viser sammensætningen af en gennemsnitlig dansk kilowatttime fra 2019.


    Hvor importeret strøm kommer fra

  • Den generelle elklaration

    Der findes også en anden opgørelse, den såkaldte generelle eldeklaration. Den siger ikke noget om den strøm, som fysisk kommer ud af din stikkontakt.Den er et led i en samlet EU-regnskab over strømproduktion. Det er alene regnskabsteknisk opgørelse, der viser markedet af grønne certifikater og sammensætningen af den strøm, der ikke sælges som grønne certifikater.

    Derfor kan Energinets miljødeklaration godt vise, at der et år kom 5 procent atomkraft ud ad af danskernes stikkontakter, mens den generelle deklaration viser 20 procent. Det første er et udtryk for, hvad der sker i den fysiske verden – hvor elektronerne kommer fra - det andet er en regnskabsteknisk opgørelse, og betegnes derfor som en finansiel deklaration.

    Du kan læse mere om eldeklarationerne her

  • Grønne certifikater komplicerer strømmens sammensætning

    Forskellen på Energinets deklaration og den generelle deklaration skyldes, at elkunder kan købe grønne certifikater. De betaler lidt ekstra og sikrer sig der-med, at der bliver produceret grøn strøm svarende til deres forbrug et eller andet sted i elnettet, evt. i et andet land.

    Ejeren af certifikatet får altså ikke selv den grønne strøm fysisk ud af stikkontakten, men ejeren sikrer sig, at han alene kan kalde sig ejermand af den grønne strøm. For at der ikke bliver snydt med de grønne certifikater, fører EU kontrol, så det samme certifikat ikke bliver solgt flere gange.

    Kontrollen skal også vise elforbrugere, der ikke køber grønne certifikater, hvordan strømmen er sammensat, når al den grønne strøm er trukket fra. Da Danmark producerer meget grøn strøm, sælger danske producenter mange grønne certifikater – også til udlandet.

    Læs mere om certifikater og oprindelsesgarantier her

NØGLETAL OM DEN GRØNNE OMSTILLING

Hvor meget strøm producerer vindmøller og solceller? Og hvor stor er andelen af biogas i gasnettet? 

Her kan du løbende følge med i de nyeste nøgletal for andelen af vedvarende energi i el- og gassystemet. Du kan vælge at se data pr. dag, måned eller de seneste 12 måneder.

Følg med i udviklingen her