Smart styring af vindmøller afhjælper flaskehalse i elnettet | Energinet

Smart styring af vindmøller afhjælper flaskehalse i elnettet

Publiceret d. 27.2.2020 01.00
I perioder bliver der produceret så meget elektricitet på Lolland, at det kniber for kablerne mod Sjælland at følge med. Et lokalt marked for nedregulering af vindmøller skal nu vise sit værd – og danne skole for hele Europa.

Af Jesper Tornbjerg, Dansk Energi og Anne Bjerregaard Bang, Energinet

 

Energinet har godkendt to relevante ansøgninger fra HOFOR og Centrica Energy Trading om at deltage i et pilotprojekt med store perspektiver på Lolland. Bag projektet står også netselskabet Cerius og Dansk Energi

 

Samlet har de to ansøgere en fleksibel produktionskapacitet fra vindmøller på 110 MW, som nu kan indgå i at afhjælpe de hårdtprøvede kabler fra Lolland til Sjælland.

 

Pilotprojektet søger at løse den udfordring, det er, at Lollands eget elforbrug ofte er for lavt til at aftage nok af den producerede elektricitet på en vind- og solrig dag. Når kablerne op mod Sjælland transporterer al den grønne strøm, de kan, er det ofte nødvendigt at stoppe lollandsk produktion, forklarer Thomas Dalgas Rasmussen, der er ingeniør i Energinet.

 

- I projektet vil HOFOR og Centrica Energy Trading i sådan en situation tilbyde at producere mindre strøm til gavn for transmissionskablerne til Sjælland, siger han.

Pres på transmissionsnettet


Også andre steder i landet er transmissionsnettet teknisk udfordret af kombinationen af en stigende mængde sol- og vindenergi og et lavt lokalt forbrug til at aftage al strømmen. Derfor kan pilotprojektet på Lolland potentielt udbredes til flere steder i landet.

 

Det kræver, at flere ting skal spille sammen, hvis projektet skal danne skole ikke bare i Danmark, men potentielt også i resten af EU.

 

- Fokuspunkterne er likviditet i det lokale marked, leveringssikkerhed, afhjælpende effekt på lokale flaskehalse og kommunikation mellem netcentre i Energinet og Cerius. Det hele skal spille sammen, så vi ikke udfordrer den høje forsyningssikkerhed, siger Thomas Dalgas Rasmussen.

 

Med start cirka 1. april og et halvt år frem tester Energinet så et markedssetup, hvor byderne konkurrerer om, hvilken produktion, der skal nedreguleres.

Med ideen opstår der nye forretningsmuligheder for vindmølleejere og deres balanceansvarlige – i dette tilfælde HOFOR og Centrica Energy Trading.

 

Virker setup’et, bliver det efter projektperioden anmeldt til Forsyningstilsynet, som skal godkende ideen, før den bliver implementeret i praksis. Senere kan andre markedsaktører, der kan styre industrielt forbrug, opladning af elbiler og drift af varmepumper, komme til.

 

Geo-tags på vindmøller

 

Søren Rygaard, der er Vice President for Power Plants Nordic i Centrica Energy Trading, ser frem til deltage i forsøget det næste halve års tid. På Lolland bestyrer Centrica Energy Trading som balanceansvarlig virksomhed i øjeblikket ca. 20-25 MW vindenergi, og ved hjælp af geo-tags kande lollandske vindmøller levere bud på nedregulering på det nye, lokale marked.

 

Centrica Energy Trading leverer løbende nedregulering på nationalt niveau – blandt andet når det overordnede danske elnet er ved at blive overbelastet, og når den tyske TSO TenneT betaler Energinet for at lukke danske vindmøller ned på grund af tyske flaskehalse i elnettet (såkaldt specialregulering).

 

- Fremover kan lokale elnet også blive overbelastet, så det er spændende at få testet løsninger på mindre geografiske områder. Jeg forventer, at lokal regulering af vindmøller - og formentlig også forbrug - bliver en del af fremtiden, siger Søren Rygaard, der også regner med, at vindmøller fremover kommer til at deltage i markederne for frekvensregulering og andre systemydelser.

 

I takt med, at vindmølle- og solcelleparker dækker en stadig større andel af elforbruget, kan vindmølleejere altså se frem til, at deres møller formentlig bliver stoppet hyppigere end nu, så elsystemet kan være i balance. Til gengæld kan vindmølleejerne få nye typer indtægter ved at deltage i flere markeder end i dag.

 

- Indtægterne? Ja, det er penge, der i princippet tilfalder ejerne, siger Søren Rygaard.

 

Behov for mere automatik

 

Stærkstrømsingeniør Morten Mieritz fra elnetselskabet Cerius glæder sig over, at både HOFOR og Centrica Energy Trading viser interesse for elsystemets ve og vel ved at deltage i forsøget.

 

- Vi er klar til Energinets næste skridt. Princippet om et lokalt marked for fleksibilitet med produktion – og forhåbentlig også på et tidspunkt forbrug – er interessant, siger Morten Mieritz, der dog også hejser en bekymring.

 

Når forsøget med planlagt nedregulering en dag bliver til virkelighed, bliver der behov for mere automatik på Cerius 50 kV-anlæg på de transformerstationer, hvor Cerius lokale net møder Energinets 132 kV-net.

 

- Vi er i realiteten i gang med at presse elnettet til mere, end det er bygget til, så det er nødvendigt med et nødstop, siger Morten Mieritz og forklarer:

 

Hvis Energinet vurderer, at der opstår behov for nedregulering, bliver der sendt et signal til de vindmøller, der har vundet ordren. Dermed forventer både Energinet og Cerius, at der vil blive stoppet nogle møller som aftalt. Men: Hvis der sker en fejl, og møllerne ikke har fået eller ikke reagerer på signalet, så vil det give alvorlige udfordringer med spændingen i elnettet. I dag styrer Cerius spændingen manuelt fra kontrolrummet, men det går ikke i længden i en stadig mere kompleks hverdag.

 

- Vi skal kunne investere i automatik, så vi – som krævet også af EU – kan integrere forskellige former for fleksibilitet i distributionsnettet. Samfundet skal være åbent for, at vi kan investere i intelligens og nødvendige netforstærkninger, siger Morten Mieritz.

 

Viceadministrerende direktør Anders Stouge fra Dansk Energi peger på, at det er afgørende nødvendigt for den grønne omstilling, at der bliver udviklet en række stærke, digitale løsninger, så elnettet kan forblive i balance.

 

- Allerede nu dækker vind- og solenergi, hvad der svarer til halvdelen af vores elforbrug. Regeringen og Folketinget vil reducere Danmarks udledning af drivhusgasser med 70 procent frem til 2030, så om få år skal andelen af grøn el være markant højere, siger Anders Stouge og nævner, at det er afgørende for erhvervsliv og familier, at der fortsat er el i stikkontakterne så godt som altid.

 

Danskerne har i øjeblikket strøm i mere end 99,99 procent af tiden.

 

- Vi skal fastholde en tårnhøj leveringssikkerhed med smart styring som det, vi bl.a. ser i Lollands-projektet, men det bliver også nødvendigt at investere i elnet og transformerstationer, siger Anders Stouge.