Cost plus

Cost Plus anvendes til afregning, når Energinet gennemfører afhjælpende tiltag af systemydelser. Metoden anvendes ligeledes til at bestemme minimumsbetaling ved anvendelse af Reguleret pris, samt når det ikke er muligt at fastsætte en reguleret pris på baggrund af historiske priser.

Energinet kan, i tilfælde af, at det vurderes, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at elforsyningen kan opretholdes med de anlæg, som forventes aktive, kræve, at yderligere elproduktionsanlæg holdes driftsklare, således at anlæggene kan producere elektricitet med et varsel fastsat af Energinet. Energinet kan ligeledes kræve godkendte driftsstop udskudt eller fremrykket. Endelig kan Energinet kræve egentlig drift på anlæg.

Metoden for Cost Plus benyttes til afregning af afhjælpende tiltag (beordringer) til sikring af forsyningssikkerheden.

Metoden for Cost Plus vil ligeledes anvendes, hvis Energinet foretager et udbud, og der ingen bydere er på den pågældende ydelse og Energinet derfor er nødsaget til at foretaget et afhjælpende tiltag.

Dele af metoden for Cost Plus danner ydermere bund for den betaling, der kan opnås ved metoden for Reguleret pris. Den Regulerede pris kan således ikke være lavere end de dokumenterbare omkostninger ved at levere ydelsen, som fastsættes efter dele af metoden for Cost Plus.

Slutteligt benyttes dele af metoden for Cost Plus som grundlag for en Reguleret pris, når der ikke findes en historisk pris, der kan benyttes til udarbejdelse af en Reguleret pris.

Energinet ligger følgende principper til grund for udarbejdelsen af metoden og ved vurdering af fastsættelsen af kompensationen efter Cost Plus:

  1. Kompensationen skal holde virksomheden skadesløs for så vidt gælder leverancen af den pågældende ydelse,
  2. Virksomheden har ret til en rimelig forrentning af den bundne kapital; en forrentning som skal indeholdes i kompensationen,
  3. Kompensationsbeløbet kan ikke blive negativt,
  4. En ydelse eller omkostning kan kun kompenseres én gang,
  5. Virksomheden har ret til at agere med anlægget efter egne ønsker, når det ikke påvirker leverancen af den pågældende ydelse.

Kontakt

Anvendelse

Cost Plus benyttes i følgende tre tilfælde:

  1. Afregning når Energinet gennemfører afhjælpende tiltag af systemydelser.
  2. Sætter minimumsprisen ved anvendelse af Reguleret Pris.
  3. Når det ikke er muligt at fastsætte en reguleret pris pba historiske priser.