Den danske forsyningssikkerhedsmodel

Den danske forsyningssikkerhedsmodel er baseret på gasforsyningssikkerhedsforordningen om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden.

Den danske forsyningssikkerhedsmodel

Den danske forsyningssikkerhedsmodel er baseret på Europa-Parlaments og Rådets forordning (EU) 2017/1938 af 25. oktober 2017 om foranstaltninger til opretholdelse af gasforsyningssikkerheden (herefter gasforsyningssikkerhedsforordningen). Modellen består af tre kriseniveauer (Early Warning, Alert og Emergency) og et antal markedsbaserede og ikke-markedsbaserede værktøjer, der kan bruges i en forsyningskrise.

I medfør af gasforsyningssikkerhedsforordningen er gasforsyningssikkerheden et fælles ansvar, som påhviler naturgasvirksomhederne, medlemsstaterne, navnlig gennem deres kompetente myndigheder, og Kommissionen, inden for deres respektive aktivitets- og kompetenceområder.
I Danmark er det Energistyrelsen, der er den kompetente myndighed for gasforsyningssikkerhed. Energinet varetager forskellige opgaver i relation til gasforsyningssikkerhed i medfør af gasforsyningsloven.

Risikovurdering, forebyggende handlingsplan og nødforsyningsplan

I medfør af gasforsyningssikkerhedsforordning skal den kompetente myndighed udarbejde og opdatere en risikovurdering, forebyggende handlingsplan og nødplan.

Energistyrelsen har offentliggjort risikovurderingen, den forebyggende handlingsplan og nødplan på sin hjemmeside: Forsyningssikkerhed for naturgas | Energistyrelsen (ens.dk)

Energinets nødtarifmetode

Energinets nødtarifmetode er godkendt af Forsyningstilsynet. Ændringer til metoden skal godkendes af Forsyningstilsynet.

Godkendte metoder fremgår af Forsyningstilsynets hjemmeside: Forsyningstilsynets afgørelser

Supplerende information vedr. gasforsyningssikkerhed