Senior Site Reliability Engineer til Energinets dataplatform
Bliv en del af vores dataservice-team og vær med til at drive udviklingen af Energinets Dataplatform, som er et centralt, teknisk fundament for at lykkes med den grønne omstilling, hvor et af håndtagene er at øge informationsmængden og intelligensen i energisystemet. Din arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.
En fleksibel arbejdsplads med en stærk vision
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.
Samarbejde i teams med stort beslutningsmandat
Du bliver en del af det nye setup i IT, hvor vi dyrker beslutningskraften i teamet og netop har etableret en helt ny organisering med fokus på agile arbejdsgange. Du indgår derfor også i et fagmiljø, hvor du kan sparre med arkitekter og udviklere fra andre teams.
Vi anvender DevOps som metode, hvorfor vores teams har et stort beslutningsmandat og ejerskab til platform- og produktvalg. Vi tror på hurtige og mange releases til produktion, og vi ønsker at have et miljø, hvor der er plads til at begå fejl og hvor vi arbejder med kalkulerede risici.
Du får sammen med en SRE-kollega ansvar for:
- Design af processen for at komme fra udvikling til produktion.
- Design af tiltag til monitorering af tilgængelighed, reaktionstid og den overordnede tilstand på løsningen.
- Drift og orkestrering af dataintegrationer og tilknyttede applikationer.
- Opsætning og vedligehold af automatiserede pipeline for test, kvalitetskontrol og releases
- Fejlsøgning og fejlrettelse i tæt samarbejde med platforms- og integrationsteamet samt data stewards.
Du sikrer således sammen med resten af udviklingsteamet en god software-livscyklus, så vi får en optimal udviklingsrutine kombineret med en solid drift.
Sideløbende driver du arbejdet med at skabe et SRE-baseret mindset og er med til at skabe en effektiv platform for vores udviklere i form af CI/CD, monitorering, logging, tracing og selfservice, som gennem standardiserede projekter gør det nemmere for udviklerne at komme i gang med en ny opgave. Værktøjerne, som du kommer til at arbejde med, er fx Azure DevOps, Kubernetes / Docker, Prometheus, Thanos IO, Elasticsearch, Argo project, Jaeger, Git. Vi arbejder målrettet på, at løsningen baseres på Open Source og arbejder i øjeblikket på at konsolidere koden på Python.
Samarbejdsorienteret profil med erfaring fra lignende rolle
Vi forventer, at du som Senior Site Reliability Engineer kan guide og vejlede resten af teamet. Derfor er det en klar fordel, hvis du har erfaring med denne rolle, men du kan også have erfaring som udvikler i tilsvarende teams
Du har samtidig gode kommunikative og personlige evner, som gør dig i stand til at sælge nye arbejdsgange i teamet. Vi værdsætter et frit, sjovt og åbent miljø, hvor alle arbejder mod det fælles mål. På det personlige plan er det derfor helt essentielt, at du kan tage ansvar og træffe beslutninger - og vigtigst af alt, at du kan gøre det i samarbejde inden for og på tværs af teams.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 28. februar 2021. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Michael Nielsen på telefon 23 33 88 89. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.
Energinet IT understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med it-udvikling og -drift. IT skal sikre, at Energinets forretningsprocesser understøttes effektivt og sikkert med informationsteknologi. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.
Om Energinet
- Selvstændig offentlig virksomhed
- Ca. 1350 medarbejdere
- Hovedsæde i Fredericia
- Øvrige lokationer i Ballerup, Egtved, Tjele, Vester Hassing, Stenlille og Lille Torup.
En fleksibel arbejdsplads
- med en stærk vision
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.
Læs mere om vores arbejdsplads
Hos Energinet lægger vi vægt på at være en attraktiv arbejdsplads med stor fokus på trivsel, sundhed og et arbejdsliv i balance. Derfor tilbyder vi alle ansatte en række medarbejderfordele.