Erfaren specialist med fokus på luftledninger
Du bidrager til den grønne omstilling og den fortsat høje forsyningssikkerhed, ved at sikre at vi får optimal anvendelse af vores luftledningssystemer. Du bliver en del af Asset Beredskab Fyn og Sjælland under selskabet Eltransmission. Din arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.
En fleksibel arbejdsplads med en stærk vision
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.
Forsyningssikkerhed i en uforudsigelig hverdag
Vores overordnede ansvar i Asset Beredskab er at sikre høj rådighed på vores el-transmissionsanlæg. Det sikrer vi via stærke faglige kompetencer, en velfungerende vagtordning og et stærkt samarbejde både internt og eksternt. Afdelingen består af 16 højt specialiserede kollegaer med kompetencer indenfor både højspændingsanlæg, relæbeskyttelse, styring og overvågning, HVDC-anlæg, synkronkompensatorer og digitalisering. Der er højt til loftet og vi har en generelt god stemning og social omgangstone, som vi forventer du naturligt er en del af.
Som leder udviser jeg stor tillid til mine medarbejdere og de har fuldt mandat til at løse opgaverne inden for vores overordnede rammer. Jeg vægter at du har fokus på samarbejde, er teknisk kyndig og har en naturlig nysgerrighed,” siger afdelingsleder Steffan Ladegaard Morrison
I jobbet som luftledningsspecialist, strukturerer og sikrer du udførsel af blandt andet afhjælpende vedligehold og udfører udvidede tilstandsvurderinger på vores luftledninger. Du er en del af vores planlagte luftledningsaktiviteter, hvor samarbejdet med Asset Vedligehold og Asset Beredskab Jylland er tæt.
Dine konkrete ansvarsområder dækker blandt andet over:
- strukturere og sikre udførsel af afhjælpende vedligehold
- udføre udvidede tilstandsvurderinger på vores luftledninger, forud for reinvestering
- specialistarbejde på vores luftledninger, hvor du styrer entreprenører og sikrer kvalitet
- samarbejde og erfaringsudveksling med Asset Vedligehold og Asset Beredskab Jylland
- afprøve nye teknologier til tilstandsvurderinger, fx droner og kunstig intelligens
- koordinering og analysering af blandt andet jordtråd, fasetrådsprøver og masteinspektioner
Der vil være mulighed for at indgå i vores 24 timers vagtordning, med 8 mands rotation, hvor dit anlægskendskab kommer i spil sammen med et hold af specialister og entreprenører, for at sikre hurtig respons ved fejl og hændelser.
Kan du bidrage med nytænkning til vores arbejde med luftledninger?
For at få succes i jobbet, forventer vi at du:
- har minimum 5 års erfaring med luftledningsarbejde og gerne tilstandsvurdering heraf
- er uddannet maskinmester eller ingeniør – men vi er også åbne for andre baggrunde så længe du kan bidrage til at styrke vores arbejde med luftledninger
- evner at vurdere tilstanden af en luftledning (tråd, ophæng, master og fundament)
- har lyst og evner til at drive projektledelsen på mindre projekter
Du taler og skriver dansk og engelsk flydende, hvilket er nødvendigt i forhold til både vores sikkerhedskommunikation og det skriftlige materiale på tilstandsvurderinger af luftledningsanlæggene. Det er yderligere et krav at du har B kørekort, da arbejdet vil kræve tilstedeværelse på anlæggene.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning” senest 10. marts 2021. Vi forventer at holde samtaler 15. marts 2021 (1. samtale virtuelt) og 19. marts 2021 (2. samtale i Ballerup). Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Steffan Ladegaard Morrison på telefon 23 33 89 49. Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset baggrund til at søge jobbet. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.
For at varetage jobbet kræves det at du kan blive sikkerhedsgodkendt, hvorfor vi vil bede dig fremvise en ren straffeattest ved kontraktindgåelse.
Energinet Eltransmission A/S har til opgave at udvikle, bygge, eje og drive det nødvendige eltransmissionsnet og stille det til rådighed for systemansvaret med den rette kapacitet, i den rette kvalitet, så omkostningseffektivt som muligt og således, at anlægget kan udnyttes optimalt og sikkert. Vi sikrer optimal Asset Management ved at have fokus på anlæggenes samlede levetid - fra vugge til grav. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.
Om Energinet
- Selvstændig offentlig virksomhed
- Ca. 1350 medarbejdere
- Hovedsæde i Fredericia
- Øvrige lokationer i Ballerup, Egtved, Tjele, Vester Hassing, Stenlille og Lille Torup.
En fleksibel arbejdsplads
- med en stærk vision
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.
Læs mere om vores arbejdsplads
Hos Energinet lægger vi vægt på at være en attraktiv arbejdsplads med stor fokus på trivsel, sundhed og et arbejdsliv i balance. Derfor tilbyder vi alle ansatte en række medarbejderfordele.