Projektleder til grønne gas-projekter - fra udvikling til etablering
Vær med til at sikre, at vi i Danmark når vores målsætning om 70% CO2-reduktion i 2030. Vi skal have lagret vores grønne energi fra vind og sol omkostningseffektivt, så vi kan opretholde vores forsyningssikkerhed, samtidig med at vi lykkes med den grønne omstilling. Nogle af løsningerne kender vi ikke endnu, og andre er ikke eller ikke-tilstrækkeligt demonstreret. Men med verdens bedste energisystem, knivskarpe hjerner og en klar målsætning om uafhængighed af fossile brændsler er vi allerede godt på vej. Din nye arbejdsplads bliver på vores kontor i Ballerup med mulighed for hjemmearbejde og stor fleksibilitet i forhold til at tilrettelægge dit arbejde.
Projektledelse og tværdisciplinær koordinering
Du indgår i afdelingen Anlægsprojekter i selskabet Teknik og Anlæg. I afdelingen får du 14 dygtige og engagerede kolleger, som alle arbejder med projektledelse. Derudover får du en stor berøringsflade i hele organisationen - heriblandt til vores kolleger i Gas TSO’en og driften, som er vigtige interessenter i vores projekter. Samtidig er vores Kontrolcenter gas, indkøbs- og udbudsafdeling samt økonomiafdeling vigtige samarbejdspartnere for vores afdeling. Din berøringsflade med eksterne er ligeledes stor og tæller bl.a. Arbejdstilsynet, relevante myndigheder, rådgivere og entreprenører.
I rollen som projektleder får du ansvaret for at drive projekter fra modning til etablering og efterfølgende overdragelse. Her får du ansvaret for at håndtere økonomi, tidsplaner, design, indkøb, bemanding og kvalitetssikring i projektet - og særligt kræver projektledelsen en stor tværdisciplinær koordinering i krydsfeltet mellem teknik, jura, miljø m.m., samtidig med at der holdes fokus på de tekniske løsninger. Du tager ansvar for at styre samarbejdet med de involverede parter og indgår i en tæt dialog med både interne og eksterne samarbejdsrelationer.
Du får desuden ansvaret for, at den på projekterne tilegnede viden og erfaringer om nye teknologier forankres i vores selskab. Du skal derfor kunne fordybe dig i og videreformidle fagområder, som du løbende dygtiggør dig indenfor.
Dialogskabende og struktureret projektleder med naturvidenskabelig baggrund
Du har minimum 3-5 års relevant erfaring som projektleder, gerne med infrastruktur-projekter i fx forsyningsbranchen eller i rådgiverbranchen. Du har en relevant naturvidenskabelig baggrund som ingeniør eller lignende. Desuden forventer vi, at du kan anvende gængse projektledelsesmæssige styringsværktøjer. Det er et krav, at du er velformuleret og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Du er den fødte tovholder, som evner at styre økonomi såvel som tid, risici og kvalitet i dine projekter. Du kan være generalist eller specialist, men du skal kunne begå dig blandt dine fagligt dygtige kolleger i virksomheden, som tæller en bred vifte af ingeniører, teknikere, økonomer, jurister osv. Derfor har du også en stærk interesse i at tilegne dig og anvende ny viden. Du værdsætter og forstår nødvendigheden af gode kollegiale relationer, og at arbejdsglæde skaber motivation, trivsel og resultater. Endeligt skal du i høj grad være i stand til at arbejde selvstændigt, proaktivt og skabe retning, klarhed og opnå følgeskab under den velkendte variation af projekters udfordringer.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med cv, eksamenspapirer og andre relevante bilag via linket ”send ansøgning”, så vi har den senest 10. marts 2021. Vi forventer at afholde samtaler 17. og 18. marts (online) og 25. marts (onsite i Ballerup). Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Per Lyngbo Sørensen på telefon 40 27 37 63. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.
Energinet Teknik og Anlæg arbejder med drift, vedligehold og anlægsarbejde i gassystemet og varetager lager- og logistikfunktionen for hele Energinet. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne tillid og mod lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.
Om Energinet
- Selvstændig offentlig virksomhed
- Ca. 1350 medarbejdere
- Hovedsæde i Fredericia
- Øvrige lokationer i Ballerup, Egtved, Tjele, Vester Hassing, Stenlille og Lille Torup.
En fleksibel arbejdsplads
- med en stærk vision
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.
Læs mere om vores arbejdsplads
Hos Energinet lægger vi vægt på at være en attraktiv arbejdsplads med stor fokus på trivsel, sundhed og et arbejdsliv i balance. Derfor tilbyder vi alle ansatte en række medarbejderfordele.