Asset Management-specialist / Teknisk Koordinator
Har du lyst til at arbejde med storskala energilagring i én af de få Asset Management-certificerede virksomheder i Danmark? Og vil du samtidig bidrage til at accelerere den grønne omstilling af vores energisystem, understøtte den danske forsyningssikkerhed og forberede vores anlæg til at kunne håndtere Power2X, brintlagring og andre af fremtidens energiløsninger? Konkret i Lille Torup arbejder vi med projektet Green Hydrogen Hub, der kombinerer grøn brint-produktion med storskala undergrunds brintlagring.
Lyder det interessant - så er stillingen som Asset Management-specialist / Teknisk Koordinator hos Gas Storage Denmark (GSD) måske netop noget for dig.
Din nye arbejdsplads vil blive på vores gaslager i Lille Torup, nord for Viborg, og du skal derudover beregne ca. 2 månedlige rejsedage til vores lokationer i Stenlille, Erritsø og Ballerup. Du kan se frem til et teknisk spændende og afvekslende job, hvor du med fokus på sikkerhed og kvalitet er med til at fastholde vores position som et af verdens bedste kavernelagre. Du får et stort selvstændigt ansvar og mulighed for indflydelse på egne arbejdsopgaver.
Asset management og vedligehold af vores installationer
Stillingen består som udgangspunkt af to primære opgaver: Asset Management og planlægning af drift og vedligehold.
GSD er asset management-certificeret efter ISO 55001 og vi sætter en ære i at arbejde systematisk og fokuseret med den fortsatte udvikling og implementering af vores interne asset management-system. Foruden asset management bliver din vigtigste opgave at planlægge driftsopgaverne i forbindelse med det forebyggende vedligehold af vores naturgasinstallation på Lille Torup Gaslager. Gaslageret er et risikoanlæg og derfor har skærpede sikkerhedsregler. En stor del af din tid vil gå med SAP PM, hvor alt forebyggende vedligehold styres fra. Du får desuden ansvar for at udarbejde og vedligeholde sikkerhedsprocedurer i henhold til risikobekendtgørelsen. Sideløbende deltager du i driftsprojekter i samarbejde med såvel leverandører som teknikere og ingeniører på tværs af Energinet.
Du bliver en del af et team på 12 kollegaer med solide fagtekniske kompetencer. Vi har et godt arbejdsmiljø, hvor humor er en vigtig del af dagligdagen. Vi trives under den store frihed, vi har i det daglige og at kunne planlægge vores hverdag selv. Teamet har høj anciennitet og vi håber du vil byde ind i den gode team-ånd.
Maskinmester, ingeniør eller lignende med kendskab til SAP
Du kommer med en baggrund som maskinmester, ingeniør eller lignende, med erfaring fra procesindustri, og har opbygget et rimeligt kendskab til SAP. Det er vigtigt, at du arbejder omhyggeligt med dine opgaver og fokuserer på detaljerne, så sikkerhedsreglerne overholdes. Samtidig kan du arbejde selvstændigt og formår at bevare roen og overblikket. Med din positive indstilling bidrager du desuden aktivt til den gode stemning i afdelingen.
Hvem er vi?
Gas Storage Denmark (GSD), en del af Energinet-koncernen, er en statsejet virksomhed, som drives på markedsvilkår. Som resten af Energinet arbejder vi overordnet for at fremme den grønne omstilling i Danmark, og for at det sker på en både sikker og effektiv måde.
GSD ejer og driver Danmarks to underjordiske gaslagre i hhv. Lille Torup ved Viborg og i Stenlille på Midtsjælland. I Lille Torup lagres gassen i kaverner i salthorsten under jordens overfalde. Kavernerne er placeret mellem 1000 og 1500 meter under jorden og er hver omkring 300 meter høje.
Lagring af energi i stor skala i undergrunden er en fascinerende teknologi, og har en helt central rolle i at sikre forsyningssikkerhed og effektivitet i det eksisterende energisystem og derudover har teknologien et enormt potentiale for fremtidens energisystem og den grønne omstilling. I GSD arbejdes der med visioner og projekter inden for lagring af såvel brint som CO2. I Lille Torup arbejdes der konkret med projektet Green Hydrogen Hub – både direkte og forskellige associerede projekter.
Ansøgning og kontakt
Send din ansøgning med CV og andre relevante bilag via linket ”ansøg job”, så vi har den senest 2. august 2022. Vi forventer at holde samtaler 8. august 2022 i Lille Torup. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte Driftschef Mikael Buus Sommer på telefon 40 96 60 42 (holder sommerferie fra d. 6.-24. juli). Du kan læse mere om vores virksomhed på www.gasstorage.dk og om Green Hydrogen Hub-projektet på www.greenhydrogenhub.dk.
Gas Storage Denmark A/S ejer og driver de to underjordiske gaslagre i Danmark. Vi er et datterselskab i Energinet-koncernen, som varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og gas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vores kultur hænger tæt sammen med vores samfundsansvar, og vi arbejder aktivt med FN’s verdensmål omkring bæredygtig energi, klimaindsats, partnerskaber for handling samt industri, innovation og infrastruktur. Ved at vise vejen for grøn omstilling kan vi være med til at løse den globale klimaudfordring. Nye løsninger kræver, at vi evner at se problemstillinger fra mange vinkler, og derfor er mangfoldighed et nøgleord i vores kultur. Vi bestræber os på at lytte, involvere og dele vores viden. Med afsæt i værdierne mod og tillid lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker. Læs mere på vores hjemmeside www.energinet.dk.
Om Energinet
- Selvstændig offentlig virksomhed
- Ca. 1500 medarbejdere
- Hovedsæde i Fredericia
- Øvrige lokationer i Ballerup, Egtved, Tjele, Vester Hassing, Stenlille og Lille Torup.
En fleksibel arbejdsplads
- med en stærk vision
Glæd dig til at blive en del af en organisation med et meningsfuldt formål. Med visionen ”Grøn energi for en bedre verden” arbejder vi hver dag for, at vi når i mål med den grønne omstilling af energisystemet. Vi er nysgerrige, åbne og vægter samarbejde og inddragelse højt, samtidig med at vi har stort fokus på løbende udvikling og læring. I tråd med vores værdier ”mod” og ”tillid” er Energinet en fleksibel arbejdsplads, hvor du får stor indflydelse på, hvor og hvornår du løser dine arbejdsopgaver i en god balance mellem egne ønsker og værdiskabelsen for Energinet.
Læs mere om vores arbejdsplads
Hos Energinet lægger vi vægt på at være en attraktiv arbejdsplads med stor fokus på trivsel, sundhed og et arbejdsliv i balance. Derfor tilbyder vi alle ansatte en række medarbejderfordele.