- Forside
- Job og karriere
- Karriereudvikling
Karriereudvikling
Hos os får du optimale rammer for at udvikle dig fagligt og personligt. Du indgår i samspil med dygtige kolleger og samarbejdspartnere og udvikler dig hele tiden gennem nye og spændende opgaver. Du kan også sætte turbo på din karriere gennem vores forskellige vækstspor, uanset om du er specialist, projektleder eller leder.
Uanset hvilket job, du har hos os, forventer vi, at du løbende udvider dine kompetencer og nysgerrigt opsøger nye perspektiver og samarbejder. Du kan blandt andet benytte dig af vores store interne kursusudbud og deltage i videnscaféer, hvor vi deler indsigter og erfaringer på tværs af virksomheden

mød en kollega
Væksthuset
Væksthuset er betegnelsen for Energinets strukturerede og systematiske karriere- og medarbejderudvikling. Væksthuset består af tre spor (A, B og C), som hver især indeholder en række muligheder og aktiviteter i forhold til dit udviklingspotentiale og ambitionsniveau.
Vækstspor A
Vækstspor A er udgangspunktet for al medarbejderudvikling i Energinet. På årets MUS-samtaler drøfter du og din leder din faglige og personlige udvikling. Det er også her, at du bliver evalueret af din leder på henholdsvis adfærd og resultatskabelse (performance). På baggrund af evalueringen laver I næste års udviklingsplan.
Vækstspor B
Vækstspor B er et særligt udviklingsprogram for de medarbejdere, der har evnen og viljen til at sætte ekstra fokus på egen udvikling. Programmet strækker sig over et år og indeholder b.la. karrieretest, uddannelsesmoduler, netværksgrupper, fælles opstart og afslutning m.m.
Vækstspor C
Vækstspor C er det mest intensive vækstspor for medarbejdere, der af ledelsen vurderes til at have et meget stort udviklingspotentiale. Det er Energinets strategiske medarbejderudviklingsprogram, der løber over 1½ år. På Vækstspor C får man en intensiv superviseret udvikling. Her er fokus på ”læring på jobbet” og på aktuelle opgaver, hvor de to væsentligste aktører er deltageren og hans/hendes nærmeste leder.
I Energinet har vi to værdier: Mod og tillid
Mod og tillid er vores rettesnor i hverdagen, og de bliver sammen med nysgerrighed i særlig grad vigtige, når virkeligheden er kompleks, og når vi skal udvikle os. Vi skal alle særligt bruge dem til at dyrke de gode idéer og turde at fejle, så vi kan finde frem til nye typer af løsninger.
Mod
Det kræver mod at lykkes med vores samfundsopgave. Ingen har løst opgaven før os. Vi skal turde gå imod det gængse for at udvikle nye opfattelser, metoder eller løsninger, og samtidig skal vi have mod til at lytte nysgerrigt til andre og lade dem være med til at forme løsningerne. Derudover skal vi have modet til at stå fast på det, der er vigtigt for os, for at vi kan løse vores samfundsansvarsopgave.
Derfor hænger vores mod tæt sammen med vores vilje til at lykkes. Vi er passionerede og ambitiøse, og vi har modet til at gå forrest, bane vejen mod målet og få andre med os.
Tillid
Tillid er afgørende for at forløse handlekraft og få ting til at ske. Gensidig tillid skaber grobund for stærke relationer og lyst til samarbejde – og at det er dét, der gør, at vi skaber resultater. Men tillid kommer ikke af sig selv.
Derfor gør vi os umage for at leve op til den tillid, andre viser os, ved at være lydhøre overfor deres synspunkter og forholde os aktivt til dem. Vi møder andre åbent og tillidsfuldt og tror på deres gode intentioner – men vi er ikke naive.