1177 har søgt forårets solcellepuljer | Energinet

1177 har søgt forårets solcellepuljer

Publiceret d. 9.6.2016 13.00
Energinet.dk har forventet sagsbehandlingstid på ca. fire uger. Op mod 48,4 MW kan overgå til ny efterårspulje.

Energinet.dk har modtaget i alt 1177 ansøgninger om mulighed for forhøjet pristillæg til den strøm, nye solcelleanlæg producerer.

Folketinget har besluttet at fremme solceller, og derfor har Energinet.dk siden 2015 hvert forår åbnet for fire solcellepuljer, som private husejere, lejeboliger, boligforeninger og solcellelav kan søge.

I alt var der i forårspuljen 2016 mulighed for at søge 56,3 MW i de fire underpuljer. Deadline for ansøgninger var den 31. maj 2016. Energinet.dk har modtaget ansøgninger for i alt 7,825 MW.

En række sager er færdigbehandlet, og Energinet.dk har givet tilsagn om mulighed for forhøjet pristillæg for i alt 2,388 MW. Der er givet afslag til 0,006 MW.
Ansøgninger for 5,431 MW er stadig under behandling.

- Hvis alle de ansøgninger, vi sagsbehandler lige nu, opnår tilsagn, vil der være 48,4 MW ”til overs” fra forårspuljen. De overgår til en ny pulje, som vi åbner den 1. september 2016, kl. 10.00, siger Hanna Rasmussen, afdelingsleder i Energinet.dk’s afdeling for Administration af Vedvarende Energi.

Energinet.dk forventer at sagsbehandlingstiden er ca. fire uger. Alle ansøgere får direkte besked, når Energinet.dk har færdigbehandlet ansøgninger.

 

Opgørelse over ansøgninger i de enkelte underpuljer: 
 
Forårspulje 2016 Effekt (kW) Antal (stk.) Ansøgt (kW)
Underpulje 1 16.900 37 1.158
Underpulje 2 11.400 1.119 5.332
Underpulje 3 14.000 1 920
Underpulje 4 14.000 20 415
I alt 56.300 1.177 7.825
 
 
Herunder er mere information om de fire underpuljer og forskellige pristillæg: 
 
Underpulje
1
Underpulje
 2
Underpulje
 3
Underpulje
4
Puljestørrelse 16, 9 MW 11,4 MW 14,0 MW 14,0 MW
Pristillæg 88 øre/kWh 88 øre/kWh 94/72 øre/kWh 94/88 øre/kWh
Hvem kan søge? Afdelinger i almene boligorganisationer og udlejere af private udlejningsejendomme med flere boligenheder Private personer Solcellelav, altså solcelleanlæg ejet i fællesskab, der ikke nettoafregner, men hvor hele produktio-nen leveres til det kollektive el-net. Fælles solcelleanlæg ejet af en afdeling i en almen boligorganisation, en ejerforening m.v., der nettoafregner det fælles forbrug.
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.