Anholtkabel er sat sammen, men endnu ikke i drift | Energinet

Anholtkabel er sat sammen, men endnu ikke i drift

Publiceret d. 20.3.2015 10.49
Energinet.dk forventer nu, at Anholtkabel er i drift mandag den 23. marts. Datoen kan dog ændre sig.
Kablet, der forbinder Anholt Havmøllepark og elnettet på land, er igen i ét stykke.

Anden halvdel af reparationen af det ødelagte kabel er udført hurtigere end ventet, og derfor er Energinet.dk’s forventning nu, at kablet kan være tilbage i drift mandag den 23. marts. Datoen kan dog ændre sig. Bl.a. skal kablet nu testes, og først når de test er succesfulde, er reparationen helt færdig.
 
Der skete 21. februar en fejl i kablet, som har betydet, at det siden ikke har været muligt at sende strøm fra havmøllerne ind i elnettet.
 
Det ødelagte stykke af kablet er fjernet og erstattet med et nyt stykke, der af to gange er sat sammen i først den ene og nu den anden ende.
 
Du kan læse mere om det hidtidige reparationsarbejde her.
 
Det er endnu ikke muligt at sige, hvad der har forsaget fejlen. Den ødelagte del af kablet bliver nu undersøgt på et laboratorium.
 
Det er også for tidligt at sige, hvad reparationen mv. kommer til at koste.
 

Foto fra skibet: Anden halvdel af reparationen. De to kabelstykker sættes sammen med en "muffe".
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.