Ansøgninger til PSO-forskning sætter rekord | Energinet

Ansøgninger til PSO-forskning sætter rekord

Publiceret d. 29.7.2010 13.10

Energinet.dk har modtaget 93 ansøgninger til de to forsknings- og udviklingsprogrammer, ForskEL og ForskVE, som finansieres af PSO-midler fra elforbrugerne. Den samlede ansøgte projektsum på 1.01 mia.kr., hvilket er den største i de 10 år, det har været muligt at at søge støtte fra PSO-programmerne.
 
Her i efteråret har Energinet.dk udbudt 130 mio. kr. til miljøvenlig elproduktion under ForskEL-programmet. Der blev modtaget 74 ansøgninger med en samlet sum på 775 mio. kr. og ønske om PSO støtte på 529 mio. kr.

Alle projekterne er nu blevet fagligt vurderet, og projekter med støttesum på 327 mio. kr. er kvalificeret til den fortsatte prioritering. Rammen er 130 mio. kr. og derfor vil mange kvalificerede projekter igen i år få afslag..
 
Energinet.dk har desuden udbudt to gange 25 mio. kr. til udbredelse af små VE-teknologier under ForskVE-programmet. Der blev modtaget 19 ansøgninger med en samlet sum på 231 mio. kr. og ønske om PSO støtte på 128 mio. kr.

Alle disse projekter er også blevet fagligt vurderet og projekter med støttesum på 79 mio. kr. er kvalificeret til at indgå i prioriteringen mod at nå rammen på 50 mio. kr.
 
Bestyrelsen for Energinet.dk vil på sit møde torsdag den 20. november behandle planerne for udmøntningen af både ForskEL og ForskVE programmerne.
 
Spørgsmål kan rettes til Forsknings- og miljøchef, Kim Behnke på kbe@energinet.dk

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.