Danmarks eksport af gas til Tyskland er stort set normaliseret | Energinet

Danmarks eksport af gas til Tyskland er stort set normaliseret

Publiceret d. 2.9.2010 10.58
Med starten af 2. kvartal er situationen ved punktet i Ellund på grænsen til Tyskland tæt på at være normaliseret.

Fra at have haft en kommerciel nettoimport fra Tyskland i det meste af marts måned i år, flyder gassen fysisk nu igen sydpå. Således blev der bestilt ca. 62.000 MWh sydpå den 1. april 2009, med 39.000 MWh bestilt i modsatte retning.

Der er dog et stykke vej op til det normale flow, vi har set ved Ellund de seneste par år, hvor ca. 100.000 MWh/dag og ca. 25.000 MWh/dag bliver bestilt i henholdsvis sydgående og nordgående retning.

Link til graf over de seneste tre måneders fysiske flow ved Ellund.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.