Elmarkedet i februar: Høj vandstand i de nordiske vandmagasiner giver stabile priser | Energinet

Elmarkedet i februar: Høj vandstand i de nordiske vandmagasiner giver stabile priser

Publiceret d. 29.7.2010 13.29
Engros-prisen på el lå i februar i Vestdanmark på samme niveau som i januar, nemlig gennemsnitligt 35,1 øre/kWh. I Østdanmark var der et mindre fald fra gennemsnitligt 35 øre/kWh i januar til 32,5 øre/kWh i februar.

Udvekslingen i eltransmissionsnettet er sydgående, idet de danske elmarkeder importerer fra Norden og eksporterer til Tyskland.

Februars spotpriser er på et væsentligt højere niveau end februar sidste år, hvor de gennemsnitlige spotpriser i Øst- og Vestdanmark lå på omkring 22 øre/kWh. Dette års højere spotpriser skyldes hovedsageligt, at et af kablerne mellem Jylland og Norge er ude af drift. Det betyder en væsentligt lavere import til Vestdanmark fra Norden. Samtidig har de danske elproducenter betydeligt højere omkostninger til CO2-kvoter i anden fase af EU´s kvotedirektiv, som startede 1. januar 2008.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.