Elmarkedet i januar: Svagt stigende elpriser | Energinet

Elmarkedet i januar: Svagt stigende elpriser

Publiceret d. 29.7.2010 13.30
Den milde vinter holder elpriserne i nogenlunde ro, selv om priserne på CO2-kvoter er steget

Ved årsskiftet startede anden fase af EU’s kvotehandelsdirektiv. Dermed nåede prisen på CO2-kvoter op på omkring 165 kr./ton, efter at CO2-kvoterne havde været næsten værdiløse i hele 2007. Det medvirkede til en meget svag stigning i elpriserne på de to danske engrosmarkeder – Østdanmark og Vestdanmark.    

Således steg den østdanske engrospris fra gennemsnitligt 34,8 øre/kWh i december 2007 til 35,0 øre/kWh i januar. I Vestdanmark steg engrosprisen fra gennemsnitligt 33,5 øre/kWh i december til 35,2 øre/kWh i januar.

Når stigningen i de danske engrospriser på strøm har været relativ beskeden, hænger det sammen med den milde vinter og rigeligt vand i de nordiske vandkraftværkers magasiner.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.