Elmarkedet i september: Stigende priser i hele Norden | Energinet

Elmarkedet i september: Stigende priser i hele Norden

Publiceret d. 29.7.2010 13.11

De danske engrospriser på el steg markant fra august til september. De gennemsnitlige priser i september lå i Vestdanmark på 59,4 øre/kilowatt-time - en stigning på næsten 12 øre siden august. I Østdanmark var den gennemsnitlige spotpris 56,5 øre/kilowatt-time i september mod 49,3 øre i august. 

Baggrunden for stigningen er højere priser på såvel brændsel som CO2-kvoter, vedligeholdelse på flere svenske kernekraft og et generelt stigende prisniveau i Norden. Det hænger dels sammen med, at vandstanden i de nordiske vandmagasiner ikke længere er over normalen for årstiden, dels stigende elforbrug p.g.a. lavere temperaturer. I enkelte perioder bidrog også en lav elproduktion fra vindmøllerne til et stigende prisniveau i Danmark.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.