En stor del af fremtidens vindudbygning kan ske på land – med færre møller end i dag | Energinet

En stor del af fremtidens vindudbygning kan ske på land – med færre møller end i dag

Publiceret d. 26.1.2015 15.37
Energinet.dk har analyseret potentialet for at ”klynge” møller i områder, hvor der i forvejen er få huse og regnet på, hvad den samfundsøkonomiske gevinst vil være ved at sætte møller på land.
Danmark kan potentielt indfri store dele af fremtidens ambitioner om mere vindenergi med landmøller – vel og mærke med færre møller end dem, der i dag står i landskabet. Det viser en analyse, som, Energinet.dk har lavet.
Landvind er billigere end havvind, og op mod 75 procent af fremtidens vindudbygning kan – selv i de scenarier af fremtidens energisystem, hvor der er brug for mest vindkraft – ske på land, viser analysen.
 
- Vi skal sikre en effektiv omstilling og analyserer derfor forskellige scenarier for fremtidens energisystem, så vi kan lave den rigtige udbygning af el- og gasnettet. Dermed sikrer vi borgerne den samme høje forsyningssikkerhed som i dag. Så af flere årsager er det interessant at undersøge potentialet for landvind, siger Hanne Storm Edlefsen, afdelingsleder i Energianalyse i Energinet.dk.
 
Danmarks mål er et fossilfrit energisystem i 2050, og landvind er ifølge Energistyrelsen billigst, når der skal der skal etableres ny elproduktion.
Energinet.dk har analyseret potentialet for at ”klynge” møller i områder, hvor der i forvejen er få huse og regnet på, hvad den samfundsøkonomiske gevinst vil være ved at sætte møller på land.
 
Færre møller end i dag
På baggrund af geografiske data har Energinet.dk fundet ca. 1000 steder, hvor der er mulighed for at opstille tre eller fem møller, og hvor der i dag er et eller tre huse. Udnyttes de 1000 steder fuldt ud, kan ca. 3700 møller i 2030 levere 12 GW. De eksisterende ca. 4400 landmøller kan i dag levere ca. 3,6 GW. I beregningerne er taget udgangspunkt i større og mere effektive møller, men fortsat møller der som i dag opfylder lovens højdekrav på maksimalt 150 meter.
 
- Vi ved godt, at der langt fra kommer til at stå møller alle 1000 steder. Og det vil under alle omstændigheder altid være borgerne, mølleopsætterne og lokale myndigheder, som skal afgøre, hvor der skal stå møller. Men beregningerne viser, at der er et potentiale for at udbygge vindkraft på land frem for på hav og dermed gøre omstillingen billigere, selv når der er taget højde for opkøb af ejendomme og kompensation til naboerne, siger Hanne Storm Edlefsen.
 
Den samfundsøkonomiske gevinst ved at bygge på land afhænger af, hvor stor en eventuel vindudbygning bliver. Udnyttes halvdelen af de udpegede områder, er gevinsten ca. tre milliarder kroner årligt i forhold til en tilsvarende elproduktion med havvind. Hvis alle steder udnyttes, vil samfundet spare over fire milliarder kroner årligt i 2030 sammenlignet med havvind.
 
Sådan er analysen lavet:
Energinet.dk har analyseret geografiske data fra Naturstyrelsens hjælpeværktøj til kommunernes planlægning af vindudbygning.
Energinet.dk finder, at der er ca. 1000 steder, hvor det er muligt at stille tre eller fem møller op i en klynge (Natura 2000, fredede områder mv. er fraregnet).
Inden for de udpegede områder kan der i dag være en til tre beboede huse. Denne metode er valgt for at finde steder med plads til at ”klynge” møller og med få huse i nærheden. Anlægges andre kriterier, kan man finde flere eller færre områder.
De nuværende møller, der ikke står på de screenede områder, er ikke talt med. Bliver de stående eller skiftet ud, vil andelen af landvind kunne blive mere end 75 procent.
 
I analysen er inkluderet:
- omkostninger til evt. opkøb af huse beliggende indenfor 4 x møllehøjde i de i alt udpegede områder. Opkøbsprisen er udregnet ud fra 150 procent af ejendomsværdien af den enkelte ejendom
- 100.000 kr. til nedrivning
- fratrukket grundværdien, da den antages videresolgt til landbrug.
- kompensationsbeløb til beboelser, der ligger i afstande 4-10 x møllehøjde.
Erstatninger, kompensationsbeløb m.v. er fastsat ud fra gældende lovgivning for opførelse af vindmøller, hvilket bl.a. betyder, at der ikke i analysen regnes med opførsel af større møller på land, end hvad der i dag er tilladt (150 meter møllehøjde).
Analysen er en samfundsøkonomisk potentialeopgørelse, og kan derfor ikke anvendes til planlægning af enkeltprojekter, da særlige lokale forhold og nuværende lovgivning i så fald skal tages i betragtning.
 
For spørgsmål til analysen, kontakt Rasmus Munch Sørensen (RMS@energinet.dk) eller Loui Algren (LOA@energinet.dk) i Energianalyse, Energinet.dk
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.