Energinet.dk åbner dørene til kompressorstation i Egtved | Energinet

Energinet.dk åbner dørene til kompressorstation i Egtved

Publiceret d. 18.9.2013 12.13
Dagen før den officielle indvielse af ny gasledning og kompressorstation, åbnes dørene til stationen.
​6000 gasrør er blevet samlet til en 94 km lang gasledning, der går fra Ellund - ved den dansk-tyske grænse - til Egtved. Her har vi bygget en ny kompressorstation, som transporterer naturgas på tværs af landet og til Sverige. Begge dele er nu sat i drift – og det skal fejres.
 
Den officielle indvielse er mandag den 30.september, hvor blandt andre EU's energikommissær Günther Oettinger og klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard trykker på knappen og indvier de nye anlæg.
Dagen forinden åbner vi dørene for alle interesserede, når vi holder

Åbent Hus på Kompressorstationen
søndag den 29. september
kl. 14-16
Mosevej 3, Egtved
 
Energinet.dk’s medarbejdere står klar til at vise rundt og fortælle om både den nye station og gasledningen.
 
Af sikkerhedshensyn er det nødvendigt at tilmelde sig til åbent hus. Send en e-mail om hvor mange I kommer til info@energinet.dk senest den 26. september.
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.