Energinet.dk glæder sig over CSR-nomineringer | Energinet

Energinet.dk glæder sig over CSR-nomineringer

Publiceret d. 14.11.2012 20.11
Af 467;#Lene Dalsgaard Nielsdatter
Talentudviklingsprogrammet Lead the Talent, som Energinet.dk deltager i, fik desværre ingen priser med hjem fra årets CSR awards i Sønderborg onsdag aften.

Inden årets hovedtaler ved den årlige konference CSR Awards Bill Clinton gik på talerstolen i Sønderborg, blev der uddelt priser til virksomheder, der skiller sig ud i arbejdet med virksomheders samfundsansvar.

Lead the Talent, som er et talentudviklingsprogram for nydanske lederaspiranter, Energinet.dk deltager i, var nomineret til CSR Award i kategorien CSR Voluntary. Desuden var Lead the Talent indstillet til priserne CSR Strategy og CSR Communication.

Det blev desværre ikke til nogen priser i år.

Lead the Talent-programmet har ikke kun vakt stor opsigt blandt nydanskere, men også hos virksomheder og organisationer, der gerne vil gøre en forskel. Til næste år er hele fire nye organisationer med på holdet, der nu tæller i alt 10 organisationer. Til foråret starter Lead the Talent et nyt hold for nydanske lederspirer. Læs mere her

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.