Energinet.dk holder åbent hus i Tjele | Energinet

Energinet.dk holder åbent hus i Tjele

Publiceret d. 20.8.2014 08.52
Lørdag den 23. august åbner Energinet.dk dørene til den nye del af station Tjele i anledningen af, at to store byggeprojekter snart er i mål.

En ny elforbindelse mellem Norge og Danmark over Skagerrak er snart klar til at blive sat i drift. Det samme er den nye højspændingsluftledning ned gennem Jylland. Fælles for de to projekter er Danmarks største elknudepunkt - station Tjele ved Viborg.

Inden Energinet.dk sætter spænding på de to ny elforbindelser, vil vi gerne vise udbygningen af stationen i Tjele og fortælle om de to store byggeprojekter, som er vigtige for at sikre, at der også i fremtidens grønnere energisystem er strøm, når du tænder stikkontakten.  

Læs mere om Åbent hus her

 

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.