Energinet.dk inviterer til første spadestik | Energinet

Energinet.dk inviterer til første spadestik

Publiceret d. 27.4.2011 11.43
Alle interesserede er velkomne til første spadestik på Danmarks første kompressorstation for naturgastransport på land.

På fredag den 29. april 2011 bliver spaden sat i jorden i Egtved, når Energinet.dk går i gang med at bygge Danmarks første kompressorstation for naturgastransport på land.

- Kompressorstationen skal hæve trykket i den naturgas, der bliver importeret fra Tyskland, så gassen uden problemer kan sendes videre ud i det danske og svenske system, siger Torsten Hasle fra Energinet.dk, der er projektleder på byggeriet af kompressorstationen.

Den nye kompressorstation kommer til at ligge på Energinet.dk's område i Egtved, der allerede huser et drifts- og vedligeholdelsesanlæg og et kontrolcenter for gastransmissionssystemet i Danmark.

Alle er velkomne til at overvære byggestarten, som finder sted

fredag den 29. april 2011 kl. 12.00 - ca. 13.30 på Mosevej 3 i Egtved.

Kompressorstationen er en del af udbygningen af naturgasnettet i Sønderjylland, der skal sikre forsyningen af naturgas til Danmark og Sverige, når naturgasressourcerne i Nordsøen aftager.

Læs mere om udbygningen af naturgasnettet her

Yderligere oplysninger
Torsten Hasle, projektleder på byggeriet af kompressorstationen, thn@energinet.dk, mobil 2333 8880
Nina Vendelboe, projektleder på udbygningen af naturgasnettet, niv@energinet.dk, mobil 2333 8994

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.