Energinet.dk inviterer til workshop om strategiske reserver i Østdanmark | Energinet

Energinet.dk inviterer til workshop om strategiske reserver i Østdanmark

Publiceret d. 17.6.2014 09.10
Energinet.dk inviterer alle interesserede elaktører til workshop tirsdag d. 12. august kl. 10. Workshoppen finder sted i Energinet.dk’s kontor i Ballerup.

​På aktørmødet d. 8. maj blev det oplyst, at Energinet.dk undersøger initiativer, der kan sikre tilstrækkelig fleksibel kapacitet i DK2 i de tilfælde, hvor det daglige elmarked har vanskeligt ved at få udbud og efterspørgsel til at mødes i day-ahead markedet (Nord Pool Spot).

 

Energinet.dk er i gang med at udforme regelsættet for indkøb af strategiske reserver, som enten kan bestå af produktionsenheder eller forbrugsreduktionsenheder.

 
Som en del af processen med at designe regelsættet for de strategiske reserver ønsker Energinet.dk input fra markedets aktører.
 
Energinet.dk vil på workshoppen præsentere forslag til en dansk model samt komme med oplæg omkring andre landes erfaringer med strategiske reserver.
 
Hvis du og/eller andre fra din organisation ønsker at deltage i workshoppen, bedes I give en tilbagemelding inden udgangen af juni.
 
Yderligere oplysninger og tilmelding kan ske til Jane Kaad Lykke Gregersen, jkl@energinet.dk.
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.