Energinet.dk køber kabler til Lillebælt | Energinet

Energinet.dk køber kabler til Lillebælt

Publiceret d. 13.2.2012 11.34
Fredag den 10. februar 2012 underskrev Energinet.dk en kontrakt med ABB på indkøb af sø- og landkabler til forskønnelse af Lillebælt-området. Kablerne skal erstatte 400 kilovolt luftledningerne i området.

Kontrakten lyder på ca. 30 km 400 kV landkabel, ca. 15 km 400 kV søkabel samt transport og udlægning af søkablet.

Der etableres to kabelsystemer både til lands og til vands. På land lægges tre ledere i hvert tracé. Til vands lægges der to kabler med tre ledere indbygget i hvert kabel. 

Kontrakten har en værdi på ca. 160 mio. kroner.

Søkablet er det første af sin art, da det med en spænding på 400 kV og en diameter på 285 mm er verdens første og største på 400 kV niveau.

ABB har senest leveret jævnstrømskabler til Energinet.dk’s elektriske store-bæltsforbindelse, som blev sat i drift i 2010.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.