Energinet.dk offentliggør Anlægsplan 2006 | Energinet

Energinet.dk offentliggør Anlægsplan 2006

Publiceret d. 29.7.2010 14.12
Anlægsplanen er sammen med den kommende Systemplan 2006 den overordnede ramme for de eltransmissionsanlæg, der skal bygges i Danmark.

Energinet.dk har ansvaret for den langsigtede planlægning af det overordnede el- og gastransmissionsnet i Danmark og skal løbende vurdere behovet for en hensigtsmæssig udbygning af den overordnede el- og gasinfrastruktur i overensstemmelse med de gældende retningslinjer fra myndighederne.

Anlægsplan 2006 er Energinet.dk's første anlægsplan for eltransmissionsnettet og er dermed en første samlet oversigt over nyanlæg, saneringer og renoveringer med tilhørende investeringsoversigt for hele Danmark.Anlægsplanen rummer desuden en mere generel beskrivelse af mulige fremtidige anlægsprojekter.
De strategiske og tekniske overvejelser bag større anlægsprojekter vil fremover fremgå af Energinet.dk's systemplaner.

Anlægsplanen bliver udsendt i begyndelsen af januar, men kan også downloades under Publikationer.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.