Energinet.dk’s rapport om europæisk driftsforstyrrelse den 4. november | Energinet

Energinet.dk’s rapport om europæisk driftsforstyrrelse den 4. november

Publiceret d. 29.7.2010 13.58

Den store europæiske driftsforstyrrelse den 4. november i år fik ikke alvorlige konsekvenser i Vestdanmark, men driftsforstyrrelsen kunne meget vel være endt med, at også forbrugere i Jylland og på Fyn blev ramt af strømafbrydelser, konkluderer en rapport om driftsforstyrrelsen, som Energinet.dk netop har færdiggjort.

Flere vestdanske kraftværker reagerede ikke, som de skulle, da frekvensen i området steg. Der blev desuden opdaget andre uhensigtsmæssige reaktioner i Energinet.dk's systemer. Driftsforstyrrelsen har også afdækket et behov for at forbedre kommunikationen mellem de systemansvarlige i UCTE - den europæiske samarbejdsorganisation for systemansvarlige eltransmissionsselskaber.

For at drage nytte af de erfaringer, som driftsforstyrrelsen har givet, har Energinet.dk nedsat en arbejdsgruppe, der skal komme med forslag til forbedringer af kommunikation, procedurer, værktøjer og træning.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.