Energinet.dk sender 600 MW i Østdanmark i udbud | Energinet

Energinet.dk sender 600 MW i Østdanmark i udbud

Publiceret d. 11.10.2012 13.29
Energinet.dk sender leverance af manuelle reserver i DK2 i udbud. Frist for anmodning om prækvalifikation er 30. oktober 2012.

Energinet.dk’s nuværende kontrakt om leverance af manuelle opreguleringsreserver i DK2 udløber med udgangen af 2015. For at sikre at den nødvendige kapacitet er tilgængelig 1. januar 2016 sender Energinet.dk nu 600 MW øst for Storebælt (DK2) i udbud med forhandling.

Udbud med forhandling består af fire faser; prækvalifikation, dialog med de prækvalificerede virksomheder, tilbudsperiode og endelig forhandlingsrunde.

Sidste frist for anmodning om prækvalifikation er 30.oktober.

Læs mere om Prækvalifikationsbetingelser her
Læs spørgsmål og svar om prækvalificering her

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.