Energinet.dk spørger kunderne | Energinet

Energinet.dk spørger kunderne

Publiceret d. 29.7.2010 13.59
Energinet.dk beder kunderne om at svare på tilfredshedsundersøgelse. Besvarelserne skal hjælpe virksomheden til at forbedre sin service

I dag modtager 260 transportkunder på gasmarkedet og balanceansvarlige aktører på elmarkedet en anmodning om at svare på et elektronisk spørgeskema med 40 spørgsmål, der angår kundernes tilfredshed med Energinet.dk.
 
- En af Energinet.dk’s grundlæggende værdier er forretningsorientering, siger kundechef Torben Brabo, Energinet.dk. Det betyder bl.a., at vi skal have produkter af høj kvalitet og effektive processer, og derfor skal vi være opmærksomme på vores kunders behov og forbedre os på vores kerneområder. Viden om kundernes behov får vi bedst ved at spørge dem.

Undersøgelsens resultater vil blive lagt til grund for forbedringer inden for områder som regler og produkter samt interne og eksterne processer. Derfor opfordrer Torben Brabo alle kunder, der har fået spørgeskemaet til at svare og på den måde benytte sig af muligheden for at påvirke Energinet.dk’s beslutninger.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.