Energinet.dk udsender høring om transmissionsrettigheder | Energinet

Energinet.dk udsender høring om transmissionsrettigheder

Publiceret d. 28.5.2015 09.14
Energinet.dk beder om markedets kommentarer til høring af fysiske transmissionsrettigheder og overgang til finansielle transmissionsrettigheder.
Energinet.dk udbyder i dag fysiske transmissionsrettigheder (PTR) med Use-It-Or-Sell-It (UIOSI) i form af års- og månedskontrakter på forbindelserne imellem Vest-danmark-Tyskland, Østdanmark-Tyskland og som månedskontrakter på pilotprojektet på Storebæltsforbindelsen.

Energinet.dk foretager i øjeblikket en evaluering af de månedlige PTR på Storebæltsforbin-delsen, og i den forbindelse beder vi om aktørernes kommentarer til følgende spørgsmål:

1. Hvorledes opleves effekten af PTR på de eksisterende finansielle produkter i de to danske prisområder, Vest- og Østdanmark?

2. Hvorledes vurderes likviditeten i de to danske prisområder at have ændret sig efter indførelsen af PTR på Storebæltsforbindelsen?

3. Hvorledes opleves muligheden for at foretage handler i det finansielle marked nu i forhold til før PTR på Storebæltsforbindelsen?

Energinet.dk og de to tyske TSO'er; TenneT TSO GmbH og 50Hertz Transmission GmbH, ønsker at erstatte PTR med finansielle transmissionsrettigheder (FTR) på forbindelserne i fremtiden, for at simplificere processen samt fjerne barriere for nye aktører. FTR vil modsat PTR ikke kræve at aktører som deltagere i auktionerne skal være balanceansvarlige, da fysiske levering af el fjernes.

Energinet.dk ønsker aktørernes kommentarer til disse spørgsmål:

1. Er der generelle bekymringer for en overgang fra PTR til FTR?

2. Hvorledes forventes det, at markedet vil reagere ved en overgang fra PTR til FTR? Forventes det, at der skabes mere handel og større likviditet i det nordiske finansielle marked?

3. Hvor vigtigt vurderes det, at have en mulighed for at benytte sin transmissionsrettighed fysisk?

4. Hvorledes forventes det, at skiftet fra PTR til FTR vil påvirke aktiviteten i auktionen for transmissionsrettigheder?

Send jeres kommentarer enten via mail til nfl@energinet.dk eller brev til:

Energinet.dk
Att.: Nanna Foller Larsen
Tonne Kjærsvej 65
7000 Fredericia

Torsdag den 18. juni 2015 er sidste frist for kommentarer.

Har I uddybende spørgsmål til høringen? Kontakt Nanna Foller Larsen, tlf.+45 61 24 43 39, nfl@energinet.dk
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.