Gaslageret og vandmiljøet i Limfjorden | Energinet

Gaslageret og vandmiljøet i Limfjorden

Publiceret d. 2.9.2010 10.58
I denne uge er Energinet.dk's planer om at udvide gaslageret i Lille Torup mellem Viborg og Års blevet omtalt i flere medier. Baggrunden er fiskernes bekymring for vandmiljøet. Energinet.dk er netop i gang med at undersøge påvirkningen af vandmiljøet.

- Vi har ingen interesse i at ødelægge vandmiljøet i Limfjorden. Derfor er vi i gang med at undersøge og vurdere miljøpåvirkningerne meget grundigt. Det er en forudsætning for, at vi kan få en miljøtilladelse og gå i gang med en udvidelse af gaslageret. Vi lytter til fiskerne og snakker med dem om deres bekymringer. Dialogen med fiskerne er meget vigtig for os og vil være det undervejs i hele projektet, siger gaslagerchef Leif Hansen, Lille Torup Gaslager, som ejes af Energinet.dk.

Energinet.dk har søgt om at få en miljøgodkendelse til at udvide gaslageret ved at genudskylle de syv eksisterende kaverner (hulrum) samt ni nye kaverner, som skal ligge i en salthorst i undergrunden. Fiskerne har udtrykt bekymring for udledningen af de store mængder salt, som vil foregå over de næste 25 år, hvis hele udvidelsesprojektet gennemføres.

- Det er langt fra sikkert, at hele udvidelsesprojektet gennemføres. I første omgang har vi kun besluttet, at vi vil genudskylle én af de eksisterende kaverner, når vi får miljøtilladelsen, siger Leif Hansen.

- Når vi alligevel har søgt om miljøtilladelse til et meget større projekt, skyldes det, at vi gerne vil undgå at skulle igennem en meget ressourcekrævende og omfattende VVM-proces over flere år, hver gang vi beslutter at genudskylle én af de eksisterende kaverner eller udvide lageret med én ny kaverne. Beslutning om yderligere genudskylning og etablering af nye kaverne afhænger af det fremtidige lagerbehov for naturgas, siger Leif Hansen.

Behovet for at udskylle nye kaverner kan opstå, når Danmark om få år ikke længere er selvforsynende med naturgas. Danmark kommer til at importere naturgas, og derfor ventes det, at behovet for at lagre naturgas vil stige.
Genudskylningen af de eksisterende kaverner skyldes vedligeholdelse, da kavernerne er krympet ca. 10%, siden de blev anlagt.

Undersøgelserne af miljøpåvirkningerne ved en udvidelse sker i samarbejde med Miljøcenter Århus. Der er tale om meget omfattende undersøgelser af, hvordan vandmiljøet vil blive påvirket. Der foretages bl.a. prøvefiskning og bundprøver, og der skal gennemføres et omfattende moniteringsprogram i samarbejde med lokale fiskere.

Når miljøtilladelsen er givet, vil udvidelsen foregå ved, at der hentes vand ind fra Hjarbæk Fjord til at genudskylle kavernerne eller etablere nye kaverner. Det mættede saltvand fortyndes derefter ca. 15 gange, så saltkoncentrationen svarer til omgivelserne, inden vandet ledes ud i Lovns Bredning. De endelige vandmængder og fortyndingsgraden aftales med miljømyndighederne, som en del af VVM-behandlingen.

- Naturligvis udleder vi saltet i en koncentration, som svarer til Limfjordens naturlige sammensætning, ellers ville alting dø. Vi mener ikke, at den samlede saltmængde udgør noget miljømæssigt problem for hverken Limfjorden som helhed eller lokalområdet ved Lovns og Hjarbæk, men vi er bestemt ikke ude på at ødelægge marinemiljøet i fjorden, siger Leif Hansen.

- Hvis hele udvidelsesprojektet besluttes og godkendes af myndighederne, vil der over 25 år blive udledt ca. 7,7 mio. kubikmeter salt svarende til ca. 16,8 mio. tons salt. Vi har søgt om miljøgodkendelse til den fysisk maksimalt mulige udvidelse, men det er langt fra sikkert, at der er behov for så stor en udvidelse af gaslageret, siger Leif Hansen.

- Fiskerne oplevede tilbage i 1980'erne, at fiskelivet forsvandt. Derfor forstår vi godt deres bekymring. Der er bare ingen undersøgelser eller dokumentation for, at etableringen af gaslager i sin tid var årsagen. Tværtimod er der ting, som indikerer, at vandmiljøet blev påvirket af andre ting, siger Leif Hansen.

Gaslageret i Lille Torup består i dag af syv kaverner - hulrum - der ligger ca. 1-1,3 km nede i undergrunden i en salthorst.
Kavernerne er ca. 3-400 meter dybe og ca. 50-65 meter i diameter.
De nye kaverner, som eventuelt måtte blive besluttet i fremtiden, ventes at blive i gennemsnit 700.000 kubikmeter, dvs. at de ventes at blive 3-400 meter dybe og op til 70-75 meter i diameter. Det afhænger dog af saltkvaliteten på det pågældende sted.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.