Gasudslip: Politi og brandvæsen sendt til Brøndby | Energinet

Gasudslip: Politi og brandvæsen sendt til Brøndby

Publiceret d. 27.1.2013 15.40
Af 581;#Jesper Nørskov Rasmussen
Der blev ikke taget chancer og derfor ringet 112, da et gasudslip kort efter middag søndag blev opdaget på en af Energinet.dk naturgasstationer ved Brøndby.
Klokken 12.48 søndag blev Energinet.dk’s gaskontrolcenter i Egtved ringet op af en borger, som kunne høre hvislende gas fra Energinet.dk's naturgasstatin ved Brøndby. Da naturgasstationen ligger nær bl.a. motorvej, ringede kontrolcenteret til alarmcentralen.
 
Politi og brandvæsen kom hurtigt til stedet og valgte for en sikkerheds skyld at afspærre lokale veje nær naturgasstationen.
 
Kort efter ankom også de første af Energinet.dk’s teknikere, og de kunne konstatere, at gasskyen fra udslippet ikke var til fare for motorvejstrafikken - derfor var det ikke nødvendigt at afspærre motorvejen.
 
Det viste sig, at en defekt sikkerhedsventil var skyld i udslippet.
 
Udslippet er nu stoppet, der er ingen eksplosionsfare, og politi og brandvæsen er kørt hjem igen. Og gassen flyder normalt i de rør, der bringer det rundt til bl.a. kraftværker i Danmark.
 
Undervejs var Energinet.dk i kontakt med energiselskaberne HNM og HOFOR, og det blev besluttet at lukke for gassen i rørene 15 minutter. I den korte tid nåede teknikerne at konstatere, at der var tale om en ødelagt sikringsventil, og den blev sat ud af spillet. På grund af det korte stop nåede driften på bl.a. Svanemølleværket ikke at blive blev påvirket.
 
En ny sikringsventil er på vej fra Egtved til Brøndby, og det er planen at skifte den allerede i dag.
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.