Havari: Skagerrak 3 ude på ubestemt tid | Energinet

Havari: Skagerrak 3 ude på ubestemt tid

Publiceret d. 29.7.2010 13.38
Elmarkedet må undvære 500 MW mellem Jylland og Norge, mens transformer i Tjele repareres.

Energinet.dk har meddelt Nord Pool Spot, at den 500 MW store jævnstrømsforbindelse mellem Jylland og Norge, Skagerrak 3, er ude af drift på ubestemt tid.
     Et voldsomt overtryk i viklingskobleren i transformeren på omformerstationen i Tjele ved Viborg koblede automatisk forbindelsen ud tirsdag kl. 18.13, da anlægget overførte strøm på fuld last.
     Specialister fra leverandøren ABB er tilkaldt og begynder i løbet af et par dage at undersøge transformeren for at finde årsagen til overtrykket og tage stilling til, hvordan og hvornår skaden kan udbedres.

    Energinet.dk tog for kun godt et år siden transformeren i drift, efter at den havde fået monteret nye viklinger på ABBs reparationsfabrik i Drammen. Skagerrak-forbindelsen og dermed det nordiske elmarked har i de senere år været hårdt plaget af havarier på Skagerrak 3 transformere på omformerstationerne i Tjele og Kristianstad. Derfor vil Energinet.dk og norske Statnett nu undersøge, om der er behov for reservetransformere.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.