Ild i transformer og bygning i Aalborg | Energinet

Ild i transformer og bygning i Aalborg

Publiceret d. 14.3.2011 15.15
Mandag eftermiddag udbrød der brand i en transformer på 150 kilovolt på transformerstationen på Håndværkervej i Aalborg.

En transformer brød mandag eftermiddag kl. 15.03 i brand på transformerstationen på Håndværkervej i Aalborg. Ilden bredte sig til en bygning, og politi og brandvæsen blev tilkaldt.

Stationen bliver drevet af eltransmissionsselskabet N1, som oplyser, at 30.000 til 35.000 forbrugere i Aalborg og omegn var uden strøm i en periode på omtrent en halv time.

Der er ingen meldinger om tilskadekomne. 

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.