Jernalderboplads udskyder kabelarbejde | Energinet

Jernalderboplads udskyder kabelarbejde

Publiceret d. 20.12.2012 14.49
Af 467;#Lene Dalsgaard Nielsdatter
Anlægsarbejdet ved Bølling Sø kommer tidligst i gang 1. februar, da arkæologer fra Museum Midtjylland har fundet en boplads i området syd for søen, hvor Energinet.dk skal lægge kabel.

Planen om at gå i gang med anlægsarbejdet ved Bølling Sø efter nytår er indtil videre udskudt en måned.

Arkæologer fra Museum Midtjylland har fundet spor af en jernalderlandsby i det område syd for Bølling Sø, hvor Energinet.dk graver kabel ned i forbindelse med opførelsen af den nye 400 kV højspændingsledning mellem Kassø ved Aabenraa og Tjele ved Viborg. 

- Vi har fundet en jernalderboplads med en masse jernudvinding og lidt fund fra stenalderen, og det ser ud til, at det er i hele området syd for Bølling sø, hvor Energinet.dk skal arbejde. Så vi kan tidligst være færdige til 1. februar, siger Hans Rostholm, museumsinspektør og arkæolog på Museum Midtjylland.

Foto: Arkæologer har tidligere fundet fortidsminder fra jernalderen ved andre af Energinet.dk's anlægsarbejder. Arkivfoto

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.