Kabel til Horns Rev 2-havmøllepark er ude af drift | Energinet

Kabel til Horns Rev 2-havmøllepark er ude af drift

Publiceret d. 19.10.2015 08.48

​Søkablet til havmølleparken Horns Rev 2 er ude af drift. Der skete en fejl på kabelforbindelsen mandag den 19. oktober klokken 01.56.

Energinet.dk gik allerede i nat i gang med at finde fejlen, og så snart den præcist er lokaliseret, begynder eventuelt reparationsarbejde.

Det er endnu for tidligt at sige, hvordan fejlen er opstået, eller hvornår kablet igen er i drift og kan transportere strøm fra havmøllerne på Horns Rev 2 til land.


Søkablet forbinder Energinet.dk’s platform i Vesterhavet ud for Blåvand med elnettet i land. Kablet er 42 km langt og går i land ved Blåbjerg nord for Henne.
 
Efter kablet faldt ud, blev der efter reglerne udsendt en meddelelse via den nordiske elbørns, Nord Pool Spot – en såkaldt UMM (Urgent Market Message).
Når der er nyt om, hvornår kablet igen er i drift, vil der blive udsendt en ny UMM-meddelelse.
Energinet.dk vil også løbende informere her på hjemmesiden.
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.