Kommentar: Også naturgas efter 2016 | Energinet

Kommentar: Også naturgas efter 2016

Publiceret d. 2.9.2010 10.59
Ingeniøren har fredag den 7. november 2008 en artikel: "Tomme gasfelter gør Danmark afhængig af Rusland om få år". Artiklen er også er blevet omtalt i DR P1.

Energinet.dk vil gerne præcisere, at Danmark ifølge de nyeste prognoser for den danske naturgasproduktion vil være selvforsynende med naturgas til og med 2016. Med mindre der bliver fundet nye gasfelter, forventes den danske produktion af naturgas at aftage i årene efter 2016, således at vi ikke længere er fuldt selvforsynende med naturgas, men skal supplere med import fra leverandører udefra.

Energinet.dk har ansvaret for forsyningssikkerheden i Danmark og er allerede meget langt med undersøgelser af muligheden for inden 2015 at få adgang til ny forsyning af naturgas. Det gælder både norsk gas direkte til Danmark via et nyt gasrør, en ny gasrørsforbindelse til Polen samt gas via det eksisterende rør mellem Jylland og Tyskland.

På baggrund af disse undersøgelser ventes det, at der kan træffes en beslutning i 2009 om den fremtidige udbygning af infrastrukturen.

Gasmarkedsdirektør Torben Brabo, Energinet.dk, tlf. 23 33 87 17.
Gasinfrastrukturchef, Søren Juel Hansen, Energinet.dk, tlf. 23 33 87 44.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.