Konkurrencestyrelsen godkender køb af gaslager | Energinet

Konkurrencestyrelsen godkender køb af gaslager

Publiceret d. 22.12.2014 15.21

Konkurrencestyrelsen har 22. december godkendt Energinet.dk’s køb af DONG Energys gaslager i Stenlille på Sjælland. Dermed er alle godkendelser på plads, og handlen kan som planlagt gennemføres ved årsskiftet.

Energinet.dk ejer nu begge Danmarks underjordiske gaslagre, ud over gaslagret i Stenlille, der er landets største, også gaslageret i Ll Torup ved Viborg.

De danske gaslagre er en vigtig del af forsyningssikkerheden. Lagrene kan indeholde store mængder energi, ca. 30 procent af det samlede årlige danske gasforbrug.
De to gaslagre sælger sine ydelser og lagerplads på det europæiske marked og leverer også til kunder i Sverige og det øvrige nordvesteuropæiske marked.

Læs mere om handlen her.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.