Konti-Skan 1 klar igen | Energinet

Konti-Skan 1 klar igen

Publiceret d. 29.7.2010 13.28
Jævnstrømsforbindelsen Konti-Skan 1 mellem Nordjylland og Sverige er klar til normal drift fra kl. 10.00 torsdag den 20. marts 2008.

Konti-Skan 1 er den ene af to jævnstrømsforbindelser mellem Vester Hassing nord for Ålborg og Lindome syd for Gøteborg i Sverige.

Forbindelsen havarerede omkring kl. 19.00 tirsdag den 11. marts 2008. Efter at have fundet fejlen på den havarerede poltransformer gik reparationen i gang.

Reparationen ventes færdig onsdag aften den 19. marts 2008, hvorefter der skal laves en række målinger på transformeren, før den kan spændingssættes.

Forbindelsen vil blive sat ind i normal drift fra kl. 10:00 torsdag den 20. marts 2008.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.