Konti-Skan 1 muligvis beskadiget | Energinet

Konti-Skan 1 muligvis beskadiget

Publiceret d. 29.7.2010 13.20

Begge Konti-Skan-forbindelser over Kattegat på i alt 740 MW er fortsat ude af drift, efter et anker i tirsdags blev trukket gennem kabelfeltet med de to søkabler, der ligger mellem Læsø og Sverige.

Undersøgelser viser, at ankret muligvis har beskadiget søkablet til Konti-Skan 1. Svenska Kraftnät, som ejer og driver forbindelsen sammen med Energinet.dk, har her til formiddag atter prøvet at sætte spænding på Konti-Skan 2, som er det nordlige kabel og forventer at det igen er klar til drift i løbet af i dag, oplyser Mette Kiel Jørgensen, som er vagthavende ingeniør i Energinet.dk's KontrolCenter i Erritsø.

For yderligere information henvises til Svenska Kraftnät.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.