Lead the Talent vinder integrationspris | Energinet

Lead the Talent vinder integrationspris

Publiceret d. 4.12.2012 15.39
Af 467;#Lene Dalsgaard Nielsdatter
Foreningen O.N.E. Danmark, som Energinet.dk samarbejder med om lederta-lentudviklingsprogrammet Lead the Talent, er blevet hædret af integrationsministeren.

Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S) har tildelt O.N.E. Danmark integrationsprisen til årets frivillige forening for deres initiativ til samarbejdet med offentlige og private virksomheder omkring ledertalentprogrammet for nydanske unge, Lead the Talent.

Energinet.dk, som fra talentprogrammets start har deltaget i samarbejdet, glæder sig over prisen til O.N.E. Danmark.

- Det er supervigtigt at bakke op om og motivere den store talentmasse, der blandt unge, ikke mindst nydanske. Det er opløftende og inspirerende, at O.N.E. Danmark i den grad evner at motivere og engagere både unge og virksomheder om at komme udfordringer til livs. De gør en stor forskel og i Energinet.dk er vi stolte over at arbejde sammen med O.N.E. Danmark om Lead the Talent. Vi ønsker dem stort tillykke med prisen, si-ger energipolitisk rådgiver og csr-ansvarlig i Energinet.dk, Karen Marie Sandgren.

Læs mere om Energinet.dk og Lead the Talent her

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.