Ledninger hænges i Kassø-Tjele master | Energinet

Ledninger hænges i Kassø-Tjele master

Publiceret d. 28.3.2012 12.54
Nu er der for alvor kommet gang i arbejdet med at opføre den nye 400 kilovolt forbindelse mellem Kassø ved Aabenraa og Tjele ved Viborg.
Mens et arbejdshold rejser master, er et andet hold nu i fuld gang med at hænge ledninger op. Trådtrækningen, som arbejdsprocessen kaldes, foregår imellem 16 master ad gangen, hvilket er en strækning på 5,5 kilometer.

Det tager ca. en uge at trække de i alt ti tråde - ni fasetråde og en mindre jordtråd med indbygget lyslederfiber - op i masterne. Herefter går den næste uge med at stramme ledningerne op og gøre dem fast, før arbejdsholdet bevæger sig videre til de næste 16 master.
Trådtrækningen foregår ved hjælp af specialudviklede maskiner, som Energinet.dk's værksted har bygget.
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.