Miljørapport 2011 er offentliggjort | Energinet

Miljørapport 2011 er offentliggjort

Publiceret d. 29.4.2011 12.23
Miljørapport 2011 redegør for miljøpåvirkningerne fra dansk el- og kraftvarmeproduktion i kalenderåret 2010 samt fra driften af transmissionssystemerne for el og gas.

Som noget nyt udkommer Miljørapporten som en integreret del af Energinet.dk's hjemmeside. Det betyder, at der ikke længere udkommer en trykt rapport. Der er dog en kort sammenfatning af Miljørapport 2011, som kan findes under links til højre.
Oplysningerne er fra og med i år opdelt i elsektorens miljøpåvirkninger og Energinet.dk's miljøpåvirkninger.

Mere VE og fald i udledningerne
2010 var på flere områder et godt år for miljøet:

- Idriftsættelsen af de to havmølleparker Horns Rev 2 og Rødsand 2 betød, at elproduktionen fra vindmøller steg markant i 2010. Vindandelen af elforbruget var således på 22 procent i 2010 mod 19 procent i 2009.

- Udledningen af de forsurende gasser svovldioxid () og kvælstofilter () faldt med henholdsvis 21 og 7 procent i 2010. Faldet følger tendensen fra de senere år med en reduktion af udledningerne fra især de større kraftværker.

- Udledningen af kuldioxid () fra produktionen af el og kraftvarme i Danmark faldt med 1,4 procent fra 2009 til 2010, på trods af en stigning i produktionen. Det skyldes bl.a. et kraftigt øget forbrug af biomasse som brændsel på de danske kraftværker.

- Prognoserne forudsætter en betydelig udbygning med vedvarende energi (VE) - især vindkraft og biomasse. Den samlede VE-andel i 2010 udgjorde næsten 34 procent af det danske elforbrug, og den ventes at stige frem mod 2020. Vindkraften forventes at kunne dække 42 procent af elforbruget i 2020 mod ca. 22 procent i 2010.

Hent Miljørapport 2011
Informationer om miljøpåvirkninger fra Energinet.dk's el- og naturgasnet kan findes her

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.