Mindre brand udsætter kommerciel drift af Storebæltskabel | Energinet

Mindre brand udsætter kommerciel drift af Storebæltskabel

Publiceret d. 27.9.2010 14.42
En mindre brand i en spole på omformeranlægget i Fraugde ved Odense udsætter kommerciel drift af Den elektriske Storebæltsforbindelse indtil videre.

Den elektriske Storebæltsforbindelse skulle efter planen være overgået til kommerciel drift fra midnat fredag, men driften er nu udsat indtil videre som følge af en mindre brand i omformeranlægget i Fraugde ved Odense.

Ilden opstod torsdag eftermidag i forbindelse med de sidste test forud for idriftsættelse af forbindelsen. Den brød ud i en spole på omformeranlægget. Brandvæsenet er ankommet til Fraugde for at slukke branden.

Branden får ingen konsekvenser for elforsyningen - hverken på Fyn eller på Sjælland.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.