NWE Priskobling udskudt | Energinet

NWE Priskobling udskudt

Publiceret d. 13.11.2013 09.28
Ny forventet dato for go-live er den 4. februar 2014, hvilket vil blive endelig bekræftet inden jul.
​For at sikre en stabil løsning for det nye priskoblingsprojekt for Nordeuropa har projektets 17 partnere valgt at gennemføre yderligere test af IT-systemerne. Derfor blev ”go-live” i går udskudt til 4. februar.
 
NWE Priskoblingsprojektet er et samarbejde mellem TSO’er og elbørser i Nordvesteuropa. Formålet er at implementere priskobling på Day-Ahead markedet. Det betyder, at der fremover vil være én prisberegning for hele området baseret på én fælles beregningsalgoritme, som bruges af alle de involverede børser.
I forhold til den nuværende løsning vil der med priskobling være mindre risiko for fejlberegninger og der sikres mere samfundsøkonomisk korrekte flows på udlandsforbindelserne.
 
Priskoblingsløsningen er meget kompleks. Projektet har designet, implementeret og testet over 50 systemer, og der eksisterer over 150 grænseflader mellem systemerne.
 
Læs mere om udskydelsen i præsentation her.
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.