Nu kan du downloade data om det danske elsystem i 2020 | Energinet

Nu kan du downloade data om det danske elsystem i 2020

Publiceret d. 22.1.2016 10.49
Energinet.dk gør nu data for det danske eltransmissionsnet offentligt tilgængeligt. På opfordring fra diverse interessenter bliver det første datasæt en model for 2020.
Alle med interesse i statiske data for de fremtidige vest- og østdanske eltransmissionssystemer kan nu nemt hente dem her på Energinet.dk’s hjemmeside. Energinet.dk vil hvert år udsende et nyt datasæt.
 
Det første offentliggjorte datasæt er en model for 2020 baseret på TYNDP-modellen (en ti års netudviklingsplan opstillet i samarbejde med den europæiske sammenslutning af transmissionssystem operatører - ENTSO-E.)
 
De tilgængelige data for 132/150/400 kV eltransmissionssystemerne er: knudepunktsdata, linjedata, transformerdata, produktionsdata og belastningsdata.  
 
Nu kan du regne på det rigtige net
- Vi offentliggør en model for 2020, fordi det er det målgruppen typisk efterspørger. Denne målgruppe består blandt andet af universiteter, samarbejdspartnere, større forskningsprojekter, samt folk med elektroteknisk og faglig interesse.
 
- De kan nu regne på det rigtige net og skal ikke, som tidligere, sammenstykke data fra flere forskellige kilder, fortæller Per Lund chefingeniør i Netplanlægning hos Energinet.dk.
 
Det har altid været muligt at anmode om specifikke netdata for det danske elsystem mod at indgå en datafortrolighedsaftale med Energinet.dk, men nu er Energinet.dk’s statiske netdata samlet i ét offentligt tilgængeligt datasæt. 
 
Klik her for at modtage Energinet.dk’s netdata
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.