Nye rammevilkår vil øge produktionen af biogas | Energinet

Nye rammevilkår vil øge produktionen af biogas

Publiceret d. 24.4.2012 06.28
Energinet.dk har spurgt biogasbranchen om betydningen af den nye energiaftale.

Den nye energiaftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om den danske energipolitik 2012-2020 medfører en tilskudsmæssig ligestilling til opgradering af biogas leveret til gasnettet med biogas til kraftvarme. Energinet.dk har spurgt biogasbranchen, hvilken betydning de ændrede rammevilkår ventes at få, og hvad forventningerne er til produktionen af biogas for det kommende år.

Resultatet af undersøgelsen er følgende:
• Hver tredje biogasproducent forventer at øge produktionen med mere 50 pct.
• 80 pct. af biogasproducenterne forventer at ansætte flere personer i det kommende år.
• 80 pct. af biogasproducenterne forventer at øge investeringerne i det kommende år.

Undersøgelsen er blevet gennemført blandt 28 biogasproducenter, hvoraf 14 har svaret.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.