Nye spørgsmål og svar om nettilslutning af havmølleparken Horns Rev2 | Energinet

Nye spørgsmål og svar om nettilslutning af havmølleparken Horns Rev2

Publiceret d. 29.7.2010 13.56
Energinet.dk har fået mange spørgsmål om de højspændingsanlæg, der skal forbinde den kommende havmøllepark Horns Rev 2 med elnettet. Vi har samlet nogle af spørgsmålene og vores svar her.

Hvorfor skal der etableres nye højspændingsledninger og master i Vestjylland?

Det er der to væsentlige årsager til:

Energiforliget 29. marts 2004 indebærer, at der skal bygges endnu en havmøllepark på 215 MW ved Horns Rev ud for Esbjerg. Transport- og Energiministeriet har derfor pålagt Energinet.dk at etablere tilslutningen til elnettet og anlæggene, der skal føre strømmen i land.
 
Projektet er desuden det første skridt mod en fremtidssikker og robust løsning for den overordnede elforsyning i Vestjylland. Den planlagte forbindelse på 400 kV etableres derfor både af hensyn til ønsket om at indpasse mere vindmølleenergi i elsystemet, af hensyn til forsyningssikkerheden i Vestjylland og af hensyn til markedets behov for at udveksle strøm med udlandet (Norge, Sverige og Tyskland).

Der er derfor tale om et nationalt infrastrukturanlæg, som rækker langt ud over det ene formål at tilslutte havmølleparken Horns Rev 2 til elnettet.

Kan vi ikke bare tilslutte strømmen fra Horns Rev med 150 kV-kabler i jorden og så vente til senere med at forstærke elnettet med 400 kV-luftledninger?

Vi forventer, at behovet for en forstærkning af elnettet ved Vestkysten (400 kV-ringen) vil være til stede senest omkring 2012; dvs. ca. 3 år efter, at anlægget, der fører strømmen i land fra Horns Rev 2, er sat i drift.
 
Da myndighedernes behandling af et sådant anlæg tager lang tid, forventer Energinet.dk, at arbejdet med at planlægge og udarbejde ansøgninger til anlægget skal sættes i gang allerede i 2007.

Det er derfor både af samfundsøkonomiske og af praktiske grunde mest optimalt at sammentænke de to formål/projekter.

 

Tidslinje – planlagte projekter med betydning for behovet for den vest-jyske 400 kV-ring.

Hvad er det mere præcist, der skal etableres - og hvor?

Populært sagt kan man sige, at strømmen fra havmøllerne føres via en ny hovedvej, fra kysten til Galtho ved Tistrup, til el-systemets motorvej i Vestjylland.

Ud over en transformerplatform til havs ved Horns Rev og et søkabel til land, består anlægget af en tilslutning til elnettet på land fra Vestkysten og frem til elsystemets 400 kV station i Endrup ved Bramming øst for Esbjerg.

På land er strækningen delt i to:

Fra kysten ved Blåbjerg Klitplantage føres et 31 km langt og nedgravet kabel frem til en kabelovergangsstation ved Tistrup.

Fra kabelovergangsstationen ved Tistrup føres en 25 km luftledning til 400 kV-stationen ved Endrup ved Bramming øst for Esbjerg. Det er første etape af den elektriske motorvej langs Vestkysten (400 kV-ring), dvs. i det overordnede eltransmissionssystem.

Den vestjyske 400 kV-ring ikke er noget nyt. Anlægget har indgået i planerne gennem flere år og er dermed også indarbejdet i regionplanerne.

Hvad er forskellen mellem de to strækninger, hvor I på den ene strækning graver et elkabel ned i jorden (fra kysten og ind til Tistrup) og på den anden strækning fører en elledning oppe i luften på master (fra Tistrup til Endrup)?

Man kan sammenligne elnettet med et vejnet.
Den første strækning er en hovedvej (150 kV), mens den anden strækning er en motorvej i det danske elsystem (400 kV).
Strækningen mellem Tistrup og Endrup bliver således en del af den nye elektriske motorvej i Vestjylland, og dermed en del af rygraden i det danske elsystem på 400 kV-niveau.

Hvorfor graver I ikke 400 kV luftledningen ned i jorden mellem Tistrup og Endrup, ligesom I gør med 150 kV ledningen fra kysten og ind til Tistrup?

Der er to hovedårsager til, at vi ikke graver 400kV ledninger ned i jorden: En teknisk og en økonomisk.

Hvad er den tekniske årsag til, at I ikke bare graver 400 kV luftledningerne ned i jorden?

Det er meget kompliceret at lægge 400 kV-kabler ud på længere strækninger, hvilket understreges af, at der på verdensplan kun er nedgravet få hundrede kilometer 400 kV-kabler.

Det drejer sig fortrinsvis om søkabler, f.eks. ved krydsningen af Øresund og kabler til forsyning af storbyer som Berlin, Tokyo og København.

Desuden er det kabellægninger i særlige nationale naturområder, f.eks. på dele af strækningen mellem Århus og Aalborg.

Omkring 1/3 af alle 400 kV-kabelstrækninger i verden findes i Danmark, men det er kun på korte strækninger fra en længde på et par km til godt 10 km.

Erfaringerne med at nedgrave 400 kV-ledninger er derfor meget, meget ringe i hele verden.

Problemet er bl.a., at der ved længere strækninger er stor risiko for, at der bliver dannet elektriske svingningskredse i elsystemet med bl.a. overspændinger og dermed systemnedbrud til følge.

Det er altså af forsyningsmæssige årsager meget problematisk at grave 400 kV-ledninger ned i jorden på længere strækninger.
Man må her ikke se isoleret på strækningen mellem Galtho og Endrup – det er kun første del af den vestjyske 400 kV-ring, der er op mod 100 km lang.

Forsker man i at løse de tekniske problemer?

Ja, Energinet.dk har sat gang i flere forskningsprojekter for at løse de tekniske problemer, men der ventes ikke et gennembrud i forskningen de første 5-10 år.

Kan man ikke bare grave 3 x 150 kV kabler ned i jorden i stedet for at opføre en 400 kV luftledning?

Nej. Tre 150 kV systemer er ikke det samme som ét 400 kV system. Et 150 kV kabel kan overføre produktionen fra én havmøllepark svarende til 200 MW. Et 400 kV luftledningssystem kan overføre op til 10 gange så meget. Dertil kommer, at 400 kV nettet er rygraden i elsystemet, og derfor afgørende for forsyningssikkerheden i regionen.

Hvad er den økonomiske årsag til, at I ikke bare graver 400 kV luftledningerne ned i jorden?

Det andet hovedargument for ikke at grave 400 kV-kabler ned i jorden er samfundsøkonomien.

I Vestjylland koster én km luftledning på 400 kV-niveauet erfaringsmæssigt ca. 5 mio. kr., mens et nedgravet 400 kV-kabel koster ca. 3-7 gange så meget, dvs. mellem 15 og 35 mio. kr. pr. km. bl.a. afhængig af de lokale forhold og prisen på kablet.

Prisen er bl.a. usikker, fordi der på verdensplan ikke findes et marked for 400 kV-kabler med konkurrerende udbydere.

Derfor er det samfundsøkonomisk bedre at grave kabler på de lavere spændingsniveauer (f.eks. 150 kV) ned i jorden end på det høje spændingsniveau (400 kV).

Man får ganske enkelt fjernet flere kilometer luftledninger og master på de lavere spændingsniveauer, end hvis man bruger de samme penge på det høje spændingsniveau.

Hvordan prioriterer I, om et højspændingsledning skal i luften eller i jorden?

På grund af de tekniske udfordringer og på grund af økonomien har vi i Danmark besluttet, at vi indtil videre som hovedregel opfører 400 kV-strækninger som luftledninger, mens vi som hovedregel nedgraver ledninger på de lavere spændingsniveauer. Det er bl.a. fastlagt i regeringens handlingsplan for den fremtidige el-infrastruktur (Energistrategi 2025).

Både samfundsøkonomisk og landskabsmæssigt vil det være bedre at kabellægge luftledningsnettet på de lavere spændingsniveauer end på 400 kV-niveauet. For de samme penge, som det vil koste at nedgrave et 400 kV-kabel, får vi nemlig fjernet væsentligt flere kilometer luftledninger og master på de lavere spændingsniveauer.
 
Samfundsøkonomisk set blev det derfor allerede i 1995 erkendt, at luftledningsnettet skal kabellægges på lavere spændingsniveauer først, da både elforsyningssikkerheden og miljøet (natur og boliger) opnår den største gevinst ved det. Det resulterede i et sæt principper for sanering og etablering af højspændingsanlæg i Danmark, hvor 400 kV primært kun kabellægges ved indfødning til større byer og i særlige nationale naturområder. Principperne angiver, at der samtidig med etablering af 400 kV gennemføres kompenserende kabellægning på de lavere spændingsniveauer, så der ryddes op i elnettet.

Rimeligheden i principperne er senest vurderet i forbindelse med Energistrategi 2025. Der er fortsat mange eksisterende luftledninger (ud af et samlet 50 kV-, 60 kV-, 132 kV- og 150 kV-net på 8.000 km) i landskabet, som med store fordele kan saneres bort i forbindelse med udbygningen af et sammenhængende nationalt transmissionsnet på 400 kV.

Er det rigtigt, at I fjerner flere kilometer master og luftledninger end I sætter op?

Ja. Samtidig med at vi moderniserer elsystemet, så rydder vi op og fjerner mange flere kilometer luftledninger og master (på lavere spændingsniveau), end vi sætter op (på højere spændingsniveau).

I det konkrete projekt for at føre strømmen i land fra den kommende vindmøllepark ved Horns Rev fjernes der også eksisterende master og luftledninger på 150 kV-niveauet.

Ved at sætte en ny 25 km lang kombineret 150-/400 kV-luftledning op mellem Tistrup og Endrup ved Bramming bliver det nemlig muligt at fjerne den eksisterende 150kV-luftledning mellem Galtho og Lykkegård ved Esbjerg.
Strækningen er på 33 km og flere naturområder vil blive fritaget for synsindtrykket af luftledninger og master. Saneringen af luftledningen vil endvidere medføre en betydelig forbedring af nærmiljøet ved Vester Nebel, Næsbjerg og Esbjerg, da luftledningen går tæt på disse byer.

Der fjernes således en længere strækning master og luftledninger end der sættes op.

Hvorfor skal masterne være 42 meter høje?

Højden skyldes kravene til sikkerhedsafstande, som findes i stærksstrømsbekendtgørelsen. Højden på masterne er således ikke anderledes end ved andre allerede eksisterende højspændingsmaster på 400 kV-niveauet i Danmark.

Kan I forstå, at beboerne omkring de nye master og luftledninger protesterer?

Ja, det er meget forståeligt, og derfor lytter vi også til beboernes spørgsmål og kommentarer, og der vil i videst muligt omfang blive søgt taget hensyn til dem i det videre arbejde.

Vi står her over for en klassisk konflikt mellem de samfundsmæssige interesser og hensynet til de lokale beboere og det lokale miljø. Vi forsøger at tage så store hensyn som muligt i projektet til både beboere og miljøet.

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.