Nyt energimagasin på gaden | Energinet

Nyt energimagasin på gaden

Publiceret d. 29.7.2010 14.12
Første nummer af Energinet.dk's blad, Nyhedsmagasinet OmEnergi, er nu på vej ud til de ca. 18.000 abonnenter, som tidligere modtog Eltra Magasinet og Elkraft Nyt.

Nyhedsmagasinet OmEnergi vil hver anden måned indgå som en fast bestanddel i Energinet.dk's kontakt til energibranchen. Magasinet stiller skarpt på selskabets opgaver og aktiviteter, men har en ambition om at skabe branchemæssig sammenhæng.

December-nummeret går bl.a. tæt på Energinet.dk's formand og Konkurrencestyrelsens direktør og deres holdning til emner som forsyningssikkerhed og konkurrence på energimarkedet.

Desuden reportage fra naturgassens kontrolcenter i Vejen samt artikler om forstærkning af jævnstrømsforbindelserne til Norden og af 400 kV-nettet i det sydlige Jylland, om bevægelser på energimarkedet, om forskning og udvikling og om et markant jobskifte. Dertil kommer yderligere en række nyheder og noter fra branchen.

Tegn abonnement (gratis) hos Birte Rosa, bro@energinet.dk eller 76 22 48 07.

Læs hele magasinet

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.