Nyt kabel til Norge ventes i drift 27. december | Energinet

Nyt kabel til Norge ventes i drift 27. december

Publiceret d. 15.12.2014 11.30
En fejl har udskudt datoen for, hvornår det nye, fjerde søkabel mellem Danmark og Norge sættes i drift.

​Datoen for, hvornår Skagerrak 4-forbindelsen – den fjerde elforbindelse mellem Danmark og Norge – sættes i kommerciel drift, er udskudt til 27. december. Det skyldes en fejl, der opstod fredag.

Fejlen blev hurtigt fundet og udbedret, men inden et så stort projekt endeligt sættes i søen, er det vigtigt med en fejlfri driftsperiode, og derfor har det været nødvendigt at udskyde datoen for, hvornår Skagerrak 4 stilles til rådighed for elmarkedet..

Oprindeligt var det planen, at Skagerrak 4 skulle have været i drift 1. december, men den dato blev også rykket, da der også sidst i november blev konstateret en fejl. Læs tidligere nyhed her.

 
Skagerrak 4 er et fjerde søkabel, der forbinder de danske og norske elnet. Forbindelsen er på 700 MW, og den samlede fysiske kapacitet bliver fremover på 1700 MW. Læs mere om Skagerrak 4 her.
Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.