Nyt statusnotat for det danske el- og naturgassystem | Energinet

Nyt statusnotat for det danske el- og naturgassystem

Publiceret d. 29.7.2010 13.07

Hvad har Energinet.dk beskæftiget sig med i 2008, og hvad kommer 2009 til at byde på?

Det er nogle af de spørgsmål, du finder svar på i "Status for det danske el- og naturgassystem," der netop er udkommet.

Statusnotatet tegner et billede af de væsentligste aktiviteter og indsatsområder, som Energinet.dk har haft fokus på i 2008, og behandler derudover til en vis grad de fremadrettede aktiviteter.

Energinet.dk lægger vægt på samarbejde, og det gælder derfor for de fleste aktiviteter, at de er gennemført i samspil med øvrige aktører og sektorer, lige-som de skal ses i en international sammenhæng.

Statusnotatet supplerer strateginotatet som baggrundsviden og generel information. Efter aftale med Energistyrelsen træder de to notater i stedet for årets systemplan.

Aftalen fra august 2008 går på, at Energinet.dk fremover udgiver en systemplan hvert andet år, mens vi de andre år udarbejder et statusnotat og et opdateret strateginotat.

Læs statusnotatet her

 

Energinet.dk fik i 2017 ny hjemmeside. Alle nyheder publiceret på www.energinet.dk 2005-2016 kan læses her på hjemmesiden, men de kan mangle billeder, grafer, links mv. Nyheder fra arkivet kan derfor se anderledes ud, end da de oprindeligt blev publiceret. Vi beklager de tilfælde, hvor manglende links, grafer mv. virker meningsforstyrrende.